Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Målsætningen for det nye banelandshold er top-4 ved det forstående EM i München.

Danmark er forsvarende europamester i 4000 meter holdforfølgelse, men det bliver svært at forsvare titlen i München senere i august.

Det erkender landstræner Casper Jørgensen.

- I holdløb stiller vi op som forsvarende mestre, men umiddelbart er konkurrencen skærpet en del i år, så vi vil være tilfredse, hvis vi kan gå i top-4, siger Jørgensen i en pressemeddelelse i forbindelse med udtagelsen af EM-holdet.

Holdets sammensætning har ændret sig en del siden de seneste triumfer.

Niklas Larsen, Frederik Rodenberg, Julius Johansen og Lasse Norman Hansen er således alle draget ud på landevejene efter VM-guldet i 2020 og OL-sølvet i 2021.

Rasmus Lund er dog stadig med, og han får ved EM selskab af Tobias Hansen, Carl-Frederik Bévort og Robin Skivild. Det vil sige samme kvartet, som i oktober fik bronze ved VM.

Amalie Dideriksen og Julie Leth udgør resten af landsholdet til EM i München, der afvikles fra 11.-16. august.

De stiller ligesom Tobias Aagaard og Robin Skivild op i parløb samt individuelle discipliner.

Også Rasmus Lund kører individuelt, men der ingen målsætninger til andet end holdløbet, da der hersker stor usikkerhed om niveauet i forhold til konkurrenterne.

/ritzau/

Andre læser også