For få år siden mere end bare velfungerende, nu kørestolsbruger afhængig af hjælp.

Den tidligere engelske landsholdsspiller i rugby Robert Burrow blev i 2019 ramt af MNS, motor neuron sygdom, som angriber den del af nervesystemet, der styrer musklernes bevægelser, og hans liv er derfor vendt fuldstændig op og ned.

Som om han og familien ikke har nok at bekymre sig om, blev hans køretøj i juledagene også udsat for hærværk.

Det fortæller hans far Geoff ifølge The Sun.

»Nå, min familie var ude for at spise en dejlig middag på Rockello's med vores elskede søn Rob her til aften. Desværre var der en skammelig person, som valgte at ridse Robs handicapvogn. Hvor lavt kan man synke? Sov godt, dit røvhul,« skriver han.

Farens raseri har fået en masse reaktioner, også fra flere af Robert Burrows tidligere holdkammerater.

40-årige Robert Burrow blev med sine otte mesterskaber regnet for at være en af de bedste i sporten overhovedet. Han stoppede karrieren i 2017.

I dag kan han end ikke snakke mere og får hjælp til stort set alt. Han bor sammen med sin kone og deres tre børn.