Ingen over og ingen ved siden af Lars Høgh i Odense Boldklub.
Det blev markeret med bravour, da OB-helten over dem alle inden superligakampen og forårspremieren mod Vejle fik en højlydt og velfortjent hyldest i fanområdet bag Richard Møller Nielsen Tribunen på Nature Energy Park.
Og samtidig blev Lars Høgh foreviget for fremtiden samme sted som det, han var, da han som aktiv spiller og stærkt spillende målmand stod i buret gennem svimlende 817 kampe for OB – ud over sin landsholdskarriere.
Nemlig som en mur.
Muren med to graffitimalerier af Høgh’en i kampsituationer blev afsløret under massive klapsalver fra de mange trofaste OB-fans, som var mødt op i så stort antal, at der næppe var plads til flere i området bag stadion.
Efter hyldesten fra både den store fanskare og en halv snes af hans gamle 'striw'ede' holdkammerater fra den i OB-forstand største kamp af dem alle – 2-0 sejren over Real Madrid på Santiago Bernabeu i UEFA-cuppen for 25 år siden – greb Lars Høgh mikrofonen og takkede for opbakningen.
Og i vanlig stil havde han ikke kun bolden men også publikum i sin hule hånd, da han som det første kommenterede malerierne af sig selv:
»Den 'skovsnegl', jeg har dér under næsen, er ikke så stor længere,« begyndte han.
Og fortsatte så med at takke fansene og den 131 år gamle traditionsklub, for hvem Lars Høgh i sin lange aktive karriere vandt blandt andet tre danske mesterskaber og tre landspokaltitler.
Derefter gik den kræftramte klublegende over til at takke sin kone, Tine. Og sagde med et fynsk glimt i øjet:
»Jeg mødte Tine i 1982. Så det blev faktisk til to guldmedaljer i samme år. Jeg kan godt afsløre i den her lukkede kreds, at det ikke altid har været lige nemt med hende. Men jeg elsker hende sgu stadigvæk. Jeg kan også godt afsløre, at det heller ikke altid har været lige let med OB. Men kærligheden til klubben er der stadigvæk. Mit hjerte banker for OB,« sagde han.
Som den ydmyge person, han er, gav Lars Høgh i sin takketale ikke sig selv, men først og fremmest Richard Møller Nielsen, æren for, at OB hjemtog mesterskaber og pokaler i en lind strøm, da 'Ricardo' som træner stod på sidelinjen, og Høgh selv stod i målet.
»Vi trænede mere, og vi trænede hårdere, end alle de andre under Richard. Og vi festede mere end alle de andre. Han var med til at skabe den helt særlige ånd, der hører til i en traditionsklub,« sagde Lars Høgh.
Og brugte så den nødvendige tid bagefter til at give autografer til høj og lav og blive foreviget sammen med de mange OB-fans, der ville give ham en krammer eller trykke ham på næven og sige tak for indsatsen.
Fremover kan de til hver eneste hjemmekamp hilse på ham igen.
Nu som en ægte mur.
