En kæmpe skandale har ramt esports-verdenen, og det koster nu et helt hold livstid for altid.
Sagen er klar og tydelig, og den handler om det kinesiske storhold Newbee, som blandt andet deltager i turneringer i spillet Dota 2.
Det er på trods af det større kendskab til Counter-Strike faktisk det spil, der har de største pengepræmier.
De præmier har Newbee også fået fingre i, for siden 2014 har holdet tjent 79 millioner kroner bare i præmiepenge. Men nu er det slut – for altid.
Newbee kommer ikke længere til at deltage i Dota 2-turneringer arrangeret af spiludvikleren Valve, skriver Dexerto. Det skyldes, at holdet i maj blev taget i at have snydt sig til at vinde kampe – altså decideret har været involveret i matchfixing.
I maj blev det opdaget, at holdet, som består af fem spillere, havde stået bag matchfixing i flere store turneringer.
Dengang blev holdet øjeblikkeligt sat i karantæne, men nu er den karantæne altså vekslet til en livslang udelukkelse fra alle turneringer arrangeret af ImbaTV, Mars Media, CDA og ikke mindst de turneringer, som de havde snydt i.
Det betyder, at nogle af spillets allerstørste stjerner altså ikke længere kan få lov at spille med i flere af de største turneringer i verden. Og ikke mindst er Dota 2-verdenen ramt af spillets største skandale nogensinde.



