Virums omklædningsrum emmede af sejr. Formand Tom Høeg Andersen var så euforisk, at han hentede en hel kasse øl til træner Flemming Olivers Jensens spillere. Holdet havde netop sendt kriseramte FIF ned for fuld tælling 23-22 (12-12) efter en gyserafslutning.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Med blot to sekunder tilbage fik Sisse Bruun Jørgensen Virum Hallen til at koge med sejrsmål på et forrygende skud.

Oliver Jensen havde allerede flere gange under kampen danset krigsdans. Og fanden-i-voldske Maybrit Nielsen var i lighed med træneren meget glad.

"Jamen, det her er sgu da også årets bedste sejr. Og se så ham Skaarup, hvordan han går og skaber sig under hele kampen.

Det er da ikke til at holde ud, men han har jo også en del problemer. Lige nu glæder jeg mig over, at jeg for første gang har vundet over FIF," siger Maybrit Nielsen, der for to år siden selv spillede for FIF.

Men hun kunne ikke blive enige med klubben om en ny kontrakt. Efter en tur i Ajax og tysk håndbold har hun fundet lykken i Virum.

"Maybrit er guld værd for os. Hun kæmper og slås helt vildt, hvilket får de andre til at tage sig endu mere sammen.

Det er virkelig en fornøjelse at have hende på holdet, med det er så sandelig lige så vigtigt at have Sisse Bruun Jørgensen tilbage i absolut topform. Hun har vist ikke været bedre i meget lang tid," sagde en glad Oliver Jensen.

Der var til gengæld ikke meget smil over Klavs Bruun Jørgensen. Søster Sisse Bruun Jørgensen og fruen Rikke Hørlykke havde lige kostet ham 1.000 kroner, idet han havde spillet uafgjort på oddset.-vit.

<