På turen fra Kharkiv til Gdansk, hvor jeg kommenterede Spanien-Italien for Danmarks Radio i aftes, har jeg haft god tid til at tænke tilbage på den danske sejr over Holland.
, og læs John Faxe Jensens daglige EM-klumme.
På turen fra Kharkiv til Gdansk, hvor jeg kommenterede Spanien-Italien for Danmarks Radio i aftes, har jeg haft god tid til at tænke tilbage på den danske sejr over Holland.
Super start. Først og fremmest et helt fantastisk resultat mod en af favoritterne til at vinde hele turneringen, og samtidig godt at se den selvtillid og attitude, de danske spillere kom ud med.
De virkede godt nok nervøse i starten og kom under et gevaldigt pres, fordi positionsspillet ikke fungerede, men det var imponerende at se, hvordan de efter Krohn-Dehlis mål spillede sig op og lagde nerverne fra sig, og hvordan de hele vejen igennem forsøgte sig med det spil, Morten Olsen har praktiseret de seneste to års tid.
Jeg tog et billede af den danske spillerbus, der har et slogan malet på siden, der hedder ’Vikinger uden frygt.’ Det synes jeg egentlig passer meget godt til den attitude, vi så mod Holland.
Jeg ved godt, at vi også var heldige, for van Persie, Robben og Wesley Sneijder havde flere store chancer, men som jeg skrev i min klumme forleden, så kræver det både held og en god præstation af målmanden og forsvaret at vinde over Holland, for man kan ikke holde dem fra chancer. Det så vi i lørdags.
Nu vil holdet vokse.
Danmark kom til EM uden forventninger, fordi de skulle møde tre verdensklassehold, men denne her sejr over Holland vil løfte truppen og selvtilliden helt enormt. På flere måder, synes jeg faktisk, man kan sammenligne det her landshold med det, der vandt EM i 1992. Ikke taktisk, for vi spillede jo 3-5-2 med sweeper, markeringsspillere og to angribere, og det var en helt anden tid, hvor reglerne sågar var nogle andre.
Men ligesom i dag, kom vi også dengang til Sverige uden nogen som helst forventninger. Vi mødte England i den første kamp, og de var store favoritter. De lagde også et kæmpe pres på os, men vi kom alligevel til nogle chancer, og jeg selv havde den største, da jeg skød på indersiden af stolpen.
Efter den kamp - den endte 0-0 - var vi på tavlen og havde allerede fået flere point, end folk havde spået. Pludselig troede vi på det, og så kunne vi jo se, at vi skulle møde Sverige i den næste kamp, og at vi måske kunne få point igen, fordi det nok var det nemmeste hold i puljen.
På samme måde skal Danmark nu møde Portugal, som også på papiret er den dårligste af de tre modstandere - selvom det stadig er et klassehold.
Vores hold bestod i 1992 af en rigtig god gruppe af spillere, der tidligere havde spillet sammen på OL-holdet. Vi kendte hinanden fra før og havde spillet sammen længe. Det samme gælder for det her landshold. Der er en stamme, som har spillet sammen både på U21- og OL-landsholdet bestående af Agger, Kahlenberg, Bendtner, Krohn-Dehli, Zimling, samt Simon og Jakob Poulsen. Og samtidig har vi i dag ligesom dengang en rigtig god gruppe af spillere i de forskellige aldersgrupper fra de unge på 18 til 23 år, de midaldrende fra 23 til 28 og de gamle fra 28 til 35 år.
Da Morten Olsen udtog sin EM-trup, havde han hevet Lars Olsen, Henrik Store Larsen og mig med ind til udtagelsen for at markere, at det var 20 år siden, at vi havde vundet. Det var Mortens ide, og det var også med til at sende et signal om, at man kan lære af fortiden, samtidig med at man ser nuanceret på fremtiden.
Det, man kan lære, er jo for eksempel, at det kan lade sig gøre at vinde, selvom man bare kommer fra et lille land.
Danmark er ikke videre, for der venter to svære kampe, men det er begyndt godt. Endda bedre end i 1992.
