Jessi Combs' drøm gik i opfyldelse - men den slog hende også ihjel.
Nu er der kommet flere detaljer om racerkørerens og tv-stjernens død.
Her forsøgte den 39-årige amerikanske kvinde kendt fra eksempelvis 'Mythbusters' at slå hastighedsrekorden i et køretøj på landjord.
Den hidtidige rekord lød på 823 kilometer i timen, og den fatale dag i sidst i august nåede hun i sin specialbyggede racer, North American Eagle, op på 885 kilometer i timerne.
Det viser politiets rapport, der blev offentliggjort mandag.
Ulykkeligvis var det ved den høje hastighed, at det gik i Alvord-ørkenen i Oregon. Det skriver TMZ.
Her forulykkede bilen på grund af 'en mekanisk fejl på det ene forhjul, højst sandsynlig forårsaget af et sammenstød med et objekt i ørkenen', lyder det i politirapporten.
Her fremgår det videre, at Jessi Combs døde af voldsomme skader i hovedet - hvorefter North American Eagle brød i flammer.
Efter Jessi Combs' død fortalte familien, at det siden 2012 havde været hendes drøm at slå hastighedsrekorden.
Umiddelbart inden det skæbnesvangre favntag med den høje fart i august skrev hun på Instagram:
'Det kan måske virke lidt skørt at gå direkte ind i faren, men dem, der er villige, er dem, der udfører store ting,' skrev hun og fortsatte:
'Folk siger, jeg er skør. Jeg siger 'tak'.'