Jason Watt er klar med sit eget DTC-team. Den tidligere mester havde ikke nogen attraktive tilbud til denne sæson, og valgte i stedet at gå egne veje.

Han har hos Seat Sport i Spanien fået lovning på en Seat Leon WTCC-racer og han har fået to af sine sponsorer, Brian Munk Andersen fra Men2Work og Hans Henrik Nygaard-Petersen fra DBS Nedbrydning til sammen med Finans Nord at lease bilen til sig.

Driftsbudgettet på 1,6 mill. arbejder han selv på at skaffe.

- Det er fantastisk, at det er lykkedes for mig at få stablet så stort et projekt på benene, men også lidt skræmmende, for det er noget virkelig stort, siger han.

Jason Watt håber i en optimal forhjulstrukket bil at få oprejsnings på et par dårlige sæsoner.

- Jeg tror på topplaceringer i denne sæson, for jeg har fået en optimal bil, der passer godt til en håndbetjente kørestil.

Læs Steen Nielsen reportage om Jason Watts Seat-projekt i B.T. biler og camping på lørdag.