176 ryttere i en klump på små franske landeveje med dansende tilskuere i siderne. Det er ikke just lette forhold at køre i.

Det er dog opgaven for rytternes tro følgesvende - følgebilerne.

»På en regnfyldt og kold dag, hvor rytterne konstant skal have tøj, er det rigtig stressende. Det er jo ikke kun dit hold, hvor rytter og bil hele tiden skal finde hinanden, det er alle holdene. Det er ret stressende for den træner, der kører bilen.«

Det forklarer Matt Winston, der er sportsdirektør og træner for det tyske hold Team Sunweb, og fortsætter:

»Træneren på passagersædet bliver derimod nødt til at forholde sig roligt og hele tiden forsikre rytterne om, at vi er på vej. Det nytter ikke noget, at rytteren skal bekymre sig om, hvor bilen er.«

Mens de skal navigere i det cirkus, der udspiller sig på vejen, skal de også facilitere rytterne med råd og vejledning, reparationer, mad og væske samt ekstra tøj, hvis det bliver koldt eller regner. En disciplin i sig selv.

»Du vil altid komme frem til rytteren med dét, de har brug for på et eller andet tidspunkt. Men når man er på en ensporet vej, er det nærmest umuligt at passere,« fortæller Winston.

Hvert hold har to følgebiler med under etaperne, og derfor gør de 44 biler det også svært for hinanden.

I dørene er der ekstra energibarer, så de ikke ender ud i en situation, hvor rytterne mangler energi.

»Normalt hører man igennem radioen, hvis ens rytter har brug for én. Hvis de har brug for en tår at drikke, flytter de andre biler sig ikke lige så hurtigt, som hvis de har en punktering. Så flytter de andre hold sig med det samme.«

Når der kun er få sekunder til at overlevere en energibar eller skifte et hjul, skal bilen også være indrettet snorlige. I videoen ovenfor giver Matt Winston en guidet tur rundt i følgebilen.

I den ene bil sidder to sportsdirektører eller trænere, hvor den ene styrer rettet, og den anden har det store forkromede overblik og det overordnede ansvar.

Han holder øje med etapen på skærmen i bilen og kommunikerer med rytterne og den anden følgebil.

På taget sidder der otte ekstra cykler på taget af hver bil, så hver rytter har to ekstra cykler.

Bagerst sidder en mekanikeren med ekstra hjul og værktøj.

I den anden bil er en af sportsdirektørerne skiftet ud med en VIP-gæst, og hvor intens, gæstens oplevelse bliver, afhænger meget af etapen.

I modsætning til de regnfulde og kolde etaper, som er meget stressende, er der også de lange dag med omkring 200 flade kilometer. Der er omvendt en meget stille og afslappet stemning i bilen.

»Der venter alle i bilen bare på de sidste 20 kilometer af etapen.«

I bagagerummet af bilen har rytterne skiftesko, regntøj og handsker, hvis det bliver virkelig koldt.

Men lige meget om det er en stille etape eller en stressende etape, bliver det intenst mod slutningen.

»Der kan man ikke tænke på andet, end om en af rytterne får en sejr, eller om vi er i spil til en trøje. Det er virkelig spændende.«

Det er uden sammenligning de øjeblikke, der står klarest for Matt Winston.

»De største øjeblikke er altid, når man vinder. Nogle gange forventer man det ikke, så hører man over radioen, at der er sejr til dit hold. Det er ret følelsesladet. Især hvis du ved, at det er et virkelig stort mål for rytteren.«