Karra Granados kommer nu med detaljer om Wayne Rooneys nylige bytur.

»Jeg er ikke sikker på, at hans hustru bliver glad for at høre, at han hoppede i en jacuzzi med kun boksershorts på foran andre kvinder,« fortæller hun.

Den 27-årige kvinde var med på tur i byen, der har trukket overskrifter i løbet af den seneste uge. Det sker i et interview med The Sun.

HER KAN DU FØLGE B.T.s DÆKNING AF TRANSFERVINDUETS SIDSTE DAG - DET ER 12,5 TIMERS LIVE-TV

Det var i sidste uge, at meldingerne om den opsigtsvækkende bytur dukkede op. Her kunne man på billeder se Wayne Rooney med flere forskellige kvinder – på natklub, foran en elevator på et hotel – kombineret med en melding om, at hustruen Coleen nu var rejst til USA for at hente ham hjem.

Siden tog fodboldspilleren selv ordet.

'The Sun har i denne uge kørt en forside, hvor det ser ud, som om jeg er taget på hotel med en escortpige. De ved, det ikke er sandt, og at jeg ikke gjorde det. De bruger mit og min families navn til at sælge aviser,' lød det fra Wayne Rooney, der samtidig fastslog, at kvinderne på billederne udelukkende var ude efter at få en autograf.

Coleen Rooney Testimonial.
Coleen Rooney Testimonial. Foto: Jason Cairnduff
Vis mere

Karra Granados er kvinden, der står med Wayne Rooney foran en elevator på et hotel.

Og hun var ikke ude efter en autograf, fortæller hun. Hun festede løs med Wayne Rooney og hans holdkammerater i Vancouver, hvor fodboldsspillerens klub, DC United, havde spillet en kamp den pågældende dag midt i august.

»Det var en vanvittig nat. Wayne festede så hårdt med de andre. Det var meget intenst. Alle gik til den, og Wayne slog sig også løs sammen med de andre. Han var i rigtigt godt humør,« fortæller den 27-årige kvinde:

»Jeg tror, at Wayne bare ønskede at være en normal fyr på en bytur og ikke en berømthed.«

Hun fortæller, at de mødtes på en natklub, hvorefter hun fulgtes med Wayne Rooney og nogle andre spillere og nogle andre kvinder hjem til en lejlighed med swimmingpool og jacuzzi. Det var her, at Wayne Rooney smed bukserne og hoppede i det varme vand sammen med de andre.

»Han tog bukserne af og stak tæerne i vandet som alle andre,« fortæller Karra Granados:

»Han beholdt trøjen på, mens hans bukser blev alligevel også våde, fordi de lå ved siden af. Da han tog dem på igen, så det ud, som om han havde tisset i bukserne. Det drillede jeg ham med.«

Hun fulgte efterfølgende med Wayne Rooney og en anden holdkammerat med tilbage til spillernes hotel. Her gik Wayne Rooney i seng, efter at de alle tre havde snakket i et stykke tid.

Wayne Rooney har spillet i DC United siden sommeren 2018. Imens er hustruen Coleen blev boende i England med parrets fire børn. Til januar vender den tidligere engelske landsholdsanfører dog tilbage til hjemlandet, hvor han skal være spillende manager for Derby.