Norske Kajsa Vickhoff Lie var ude for et grimt styrt i søndagens super-G-løb i Val di Fassa.

Den 22-årige nordmand mistede balancen i høj fart, gled ned ad pisten og roterede flere gange, inden hun til sidst blev stoppet af sikkerhedsnettet.

Hendes ski løsnede sig ikke ved styrtet, og det var tydeligt for enhver, at Kajsa Vickhoff Lie var kommet slemt til skade.

Ifølge norske VG kunne man høre Vickhoff Lie skrige af smerte efter styrtet.

Foto: MIGUEL MEDINA
Vis mere

På norsk tv var eksperten også påvirket af det voldsomme styrt.

»Det ben så ikke godt ud. Jeg får ondt her, hvor jeg sidder. Vær så venlig, producerer, at flytte kameraet,« sagde NRKs ekspertkommentator Audun Grønvold efter uheldet.

VG skriver, at Kajsa Vickhoff Lie blev tilset af læger på stedet, og efter 20 minutter blev hun hentet af en helikopter, der har fløjet hende til et nærliggende hospital.

På nuværende tidspunkt er der ikke meldt noget ud om Kajsa Vickhoff Lies tilstand.

Foto: MARCO BERTORELLO
Vis mere

Foto: MARCO BERTORELLO
Vis mere