Henrik Svarre blev søndag nummer 13 ved VM i duathlon på den lange distance i Pretoria, Sydafrika.

Sejren tog belgieren Benny Vansteelant sig af. Han førte fra start til mål og brugte 2.32,38 timer på 10 km løb, 59,3 km cykling og yderligere 10 km løb, mens Svarre var godt 10 minutter længere om distancen.

Da VM også var sidste afdeling af World Cup'en, betyder resultaterne, at Svarre med 1900 point bliver nummer fem i den samlede World Cup-stilling, der toppes af schweizeren Daniel Keller med 3825 point. /ritzau/