Den 25-årige stregspiller Heidi Johansen vender efter sommerferien tilbage til Randers HK i kvindernes Håndboldliga. Efter to år i Fox Team Nord har Johansen skrevet en to-årig kontrakt med sin tidligere klub. Heidi Johansen har således tidligere i karrieren spillet mere end 100 kampe for Randers HK, og håndboldopdragelsen har hun fået i Vorup FB, der er én af moderklubberne bag Randers HK.

Allerede i sin første tid i Randers HK var der bud efter Heidi Johansen fra landstræner Jan Pytlick, og det er indtil videre blevet til 50 A-landskampe for stregspilleren.

- Hun vil forstærke holdet i både forsvaret og angrebet, siger Randers-træner Kjersti Grini om sin kommende spiller. /ritzau/