NBA-legenden Kareem Abdul-Jabbar blev hastet til hospitalet, efter at han var udsat for et slemt fald ved en koncert i Los Angeles.

Det skriver TMZ.

Faldet var så voldsomt, at det aldrende NBA-ikon endte med at brække sin hofte.

Han blev straks efter uheldet tilset af tilstedeværende læger og hurtigt fragtet til et nærliggende hospital. 

Foto: Gary A. Vasquez/USA Today Sports/Ritzau Scanpix
Vis mere

Kareem Abdul-Jabbars talskvinde, Deborah Morales, fortæller, at den 76-årige stjerne er 'dybt taknemmelig' for den hjælp, han modtog ved koncerten. 

Kareem Abdul-Jabbar har de seneste år kæmpet med helbredet. I 2020 fik han konstateret prostatakræft – og siden 2008 har han haft kronisk myeloid leukæmi.

2,18 meter høje Kareem Abdul-Jabbar var en af NBA's største stjerner i 70erne og i 80erne, hvor han repræsenterede Milwaukee Bucks og senere LA Lakers.

Han var indtil for nyligt NBA-historiens mest scorende spillere – det blev overgået den 8. februar i år, da LeBron James scorede sit point nummer 38.390.