Det er mere end en uge siden, at sidste afsnit af dokumentaren ‘The Last Dance’ blev sendt.

Men debatten om serien, der går helt tæt Michael Jordan og Chicago Bulls, fortsætter ufortrødent.

Den tidligere NBA-stjerne Kendrick Perkins er blandt dem, der ikke ligefrem er blæst bagover af Michael Jordans format - eller mangel på samme - i 'The Last Dance'.

Perkins, som i dag er NBA-ekspert på tv, mener, at Jordan med sine udtalelser forbryder sig på det kodeks, der er blandt spillerne.

Foto: FRANCK FIFE
Vis mere

»Når du kigger på hele dokumentaren, får den Michael Jordan til at ligne en superhelt og alle andre til at ligne skurke.«

»Michael Jordan brød alle de spillerregler, du kan forestille dig,« siger Kendrik Perkins.

Kendrick Perkins, som selv vandt NBA i 2008 med Boston Celtics, mener samtidig, at Michael Jordan direkte - og unødvendigt - har skadet flere af sine gamle holdkammeraters omdømme.

Han fremhæver blandt andet Jordans nedladende kommentarer om Scott Burnell og Horace Grant samt superstjernens afsløring af, at nogle af Bulls-spillerne tog stoffer, da han ankom til Chicago.

Michael Jordan og Scottie Pippen.
Michael Jordan og Scottie Pippen. Foto: VINCENT LAFORET
Vis mere

Og så mener Perkins, at Jordan også har dolket sin gamle ven Scottie Pippen i ryggen ved at fremstille ham i et forkert lys.

»Serien skadede Scottie Pippen. Folk kigger i dag på Scottie Pippen som et egoistisk menneske,« lyder det fra Kendrick Perkins, som ikke forstår Jordans behov for at skyde mod sine gamle holdkammerater.

»'The Last Dance​' hyldede Michael Jordan, hvilket den skulle. Men han behøver ikke rive alle andre mennesker fra hinanden for at hylde sin egen storhed, fordi hans storhed taler for sig selv,« siger Perkins.

Dermed melder Perkins sig altså i koret af kritikere af Michael Jordan. Det gjorde også en kendt amerikansk forfatter i weekenden, hvor Jordan blev beskyldt for at komme med en direkte løgn i sidste afsnit - det kan du læse mere om her.