Selv Jennifer Aniston kan ikke kapere det.

»Vent, hvad foregår der?« spørger skuespilleren.

Hun reagerer på et billede, som 'Venner'-kollegaen Courteney Cox har lagt på Instagram.

Her poserer Courteney Cox med David Beckham. I et boblebad. I badetøj. Intet mindre. Se bare her:

På engelsk hedder det varme bad et 'hot tub', så Courteney Cox' tekst til billedet – 'Too hot in the hot tub!' – er lidt dobbelttydig. 'For varmt' eller 'for lækker' afhængig af tolkningen.

Men der er også et andet billede i samme omgang.

Her kan man også se Courteney Cox og David Beckham i boblebadet, hvor de dog er flankeret af Jesse Tyler Ferguson og Eric Stonestreet fra komedieserien 'Modern Family'. Måske fordi alle er med i et kommende afsnit?

Men på billede nummer to er det alligevel en særlig detalje, der tiltrækker sig opmærksomheden.

David og Victoria Beckham.
David og Victoria Beckham. Foto: Kirby Lee
Vis mere

Flere brugere på Instagram har bidt mærke i, at Courteney Cox har sin hånd placeret på David Beckhams (afklædte) lår. Vi indskyder her, at den tidligere fodboldspiller jo er gift med eks-Spice Girl Victoria Beckham.

I kommentarsporet lyder det eksempelvis:

  • »Jeg forestiller mig, at Victoria ser på billedet med løftede øjenbryn.«
  • »Jeg kan se hånden, det kan Victoria også.«
  • »Courteney, hold den hånd for dig selv.«
  • »Hvis jeg var Victoria, ville jeg være rasende.«

For bare et par uger siden var Courteney Cox med på et andet billede, der nærmest var ved at vælte Instagram.

Det skete, da Jennifer Aniston (der var hun også igen) offentliggjorde et nyt foto af samtlige hovedrolleindehavere fra den populære serie 'Venner'. Læs mere om det her