Emma Aastrand Jørgensen var en af de 15 historiske danske OL-medaljevindere, men her halvanden måned efter sølvmedaljen er hun ligesom mange af de andre atleter tilbage i en hverdag langt fra blitzlys og champagne

I dag er hun ved at slibe sin bås på malerskolen, så den snart er klar til nogle strøg med penslen. For når 20-årige Emma Aastrand Jørgensen ikke ror kajak, er hun i gang med en uddannelse som maler. Med et kamera i ansigtet bevæger hun sig rundt som det mest naturlige i verden blandt sine kolleger.

Sådan er det for størstedelen af de 15 medaljevindere, der var med til at lave et historisk OL for Danmark i Rio. Der er ikke store penge i olympisk sport – snarere tværtimod. Og derfor er det vigtigt, at de danske eliteudøvere tager sig en uddannelse.

»Der er mange, der spørger, hvorfor jeg ikke er gået professionel. Men man kan ikke leve af kajak. Man kan leve af fodbold og nogle af de andre sportsgrene. Folk spørger, hvorfor jeg ikke søger flere sponsorer. Det kan jeg også godt gøre, men jeg har ikke nogen uddannelse, og Team Danmark vil gerne have, at jeg tager en,« siger Emma Aastrand Jørgensen og understreger, at det ikke er for nogen andres skyld, at hun hver dag trækker i malerbukserne.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om alle de danske OL-medaljevindere, og hvad de laver i dag. Her kan du bl.a. finde ud af mere om, hvad håndbolherrene, guldfireren og de kvindelige svømmere bruger deres tid på nu, efter OL i Rio for længst er overstået.


Emma Aastrand Jørgensen var en af de 15 historiske danske OL-medaljevindere, men her halvanden måned efter sølvmedaljen er hun ligesom mange af de andre atleter tilbage i en hverdag langt fra blitzlys og champagne

For halvanden måned siden hoppede Emma Aastrand Jørgensen op på det næsthøjeste trin på medaljeskamlen i Rio. Hun havde netop vundet OL-sølv i 500 meter enerkajak, hun sagde hej til sin mor på Facetime, og glædestårerne trillede ned ad kinderne.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

I dag er hun ved at slibe sin bås på malerskolen, så den snart er klar til nogle strøg med penslen. For når 20-årige Emma Aastrand Jørgensen ikke ror kajak, er hun i gang med en uddannelse som maler. Med et kamera i ansigtet bevæger hun sig rundt som det mest naturlige i verden blandt sine kolleger.

Sådan er det for størstedelen af de 15 medaljevindere, der var med til at lave et historisk OL for Danmark i Rio. Der er ikke store penge i olympisk sport – snarere tværtimod. Og derfor er det vigtigt, at de danske eliteudøvere tager sig en uddannelse.

Portræt af Emma Aastrand Jørgensen, der vandt OL-sølv i kajak, men til hverdag er ved at uddanne sig til maler.
Portræt af Emma Aastrand Jørgensen, der vandt OL-sølv i kajak, men til hverdag er ved at uddanne sig til maler. Foto: Scanpix
Vis mere

»Der er mange, der spørger, hvorfor jeg ikke er gået professionel. Men man kan ikke leve af kajak. Man kan leve af fodbold og nogle af de andre sportsgrene. Folk spørger, hvorfor jeg ikke søger flere sponsorer. Det kan jeg også godt gøre, men jeg har ikke nogen uddannelse, og Team Danmark vil gerne have, at jeg tager en,« siger Emma Aastrand Jørgensen og understreger, at det ikke er for nogen andres skyld, at hun hver dag trækker i malerbukserne.

»Jeg vil ALDRIG være professionel. Det går ikke. Jeg tror, jeg ville blive skør i bolden af det. Det kræver nogle andre ting at være professionel. Man skal være meget mere på og promovere sig selv.«

Fra fanbreve til svendebrev

Et par timer efter, at Emma Aastrand Jørgensen har været med til at gøre fredagsrent på malerskolen i Gladsaxe, banker kajak-sportschef Bo Vestergaard på vinduet ud til parkeringspladsen foran Elitecenteret ved Bagsværd Sø.

Han har post til Emma Aastrand Jørgensen.

»Det er fanbreve,« siger hun med den største selvfølgelighed. Der er et fra Hannover i Tyskland, et fra Gantofta i Sverige og så er der et fra New York i USA. Det sidste skal hun gemme. De vil alle have en autograf.

Det er den verden, som kajakverdenen og nok især OL placerer hende ind i. Den anden verden er hos malermester Jan Pelby. Den begyndte mandagen efter, at Emma Aastrand Jørgensen var landet i Danmark. Tirsdag landede hun i København, fredag, lørdag og søndag roede hun DM. Og mandag mødte hun ind på værkstedet.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

»Den første, jeg mødte, var Jane, som er en af mine svende. Hun sagde bare godmorgen og tillykke. ’Ja, jeg ser jo normalt ikke sport, men dig måtte jeg jo se’. Så snakkede vi om, hvilke opgaver vi skulle ud på, og så tog vi af sted. Der var ikke noget huhej. Det var bare det, og så startede arbejdet.«

Emma Aastrand Jørgensen har været i gang med sin uddannelse i halvandet år, men for at få bedst mulig forberedelse til OL har hun haft orlov, og derfor er hun nu samme sted, som hendes kolleger har brugt et år på at nå.

Vil have to guldmedaljer i Tokyo

På Elitecenteret i Bagsværd er der helt roligt denne eftermiddag. Ingen er på vandet, og det skyldes dels tidspunktet, men også tiden på året. Sæsonen er ovre, og de første vigtige stævner er til foråret. Emma Aastrand Jørgensen har været på vandet to gange siden OL. Og i en hel måned lavede hun ingenting. Det havde hun brug for.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

Det samme gælder for flere af de andre danske medaljevindere. Det sidste år op til OL har været intenst. Alt er blevet sat på standby for den drøm, der giver en medalje, men ikke den økonomiske gevinst, som mange ellers tror.

»Det kan godt være, at der er sponsorer, der kommer til mig en dag. Men lige nu er det den anden vej rundt. Og jeg kan også godt klare mig. Så længe jeg har et arbejde, kan jeg godt klare mig økonomisk. Jeg er ikke nødt til at have en sponsor for at leve. Jeg har en sponsor til tøj og pagaj og så videre, så det skulle kun være for at få penge ind på kontoen. Og der får jeg jo støtte af Team Danmark. Den støtte er fin nok til mig, og så kan det godt være, at jeg er nødt til at leve lidt anderledes. Det lærer jeg også af,« siger Emma Aastrand Jørgensen.

De kommende fire år lever hun gerne et simpelt liv med kajak-kæresten Orion Pilo i Team Danmark-lejligheden i Værebroparken. For drømmen er slet ikke nået med den fornemme sølvmedalje i Rio.

»Jeg VIL have to guldmedaljer om fire år. Det er målet. Det er heller ikke urealistisk, men der skal en masse hård træning til. Og det er jeg også parat til.«

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Reuters
Vis mere

Anne Dsane Andersen (th), bronze i toer uden styrmand sammen med Lærke Berg Rasmussen

  • Skal ikke ro i udlandet de næste fem måneder og læser en kandidat i folkesundhedsvidenskab på universitetet

Økonomiske udfordringer

»Størstedelen af deltagerne til OL kæmper egentlig for at få det til at hænge sammen. Der er begrænset økonomi til at få det hele til at hænge sammen. Men der er også et mindretal, der tjener fantastisk godt. Det er dem, I primært skriver om. Det har den effekt, som jeg i hvert fald møder, at folk siger: »Nu har du været med til OL, og så har du tjent kassen.« Folk tror, at der er flere penge i olympisk idræt, end der reelt er.«

15 minutters berømmelse

»Hjemme hos mig har der været håndværkere. Der var en af dem, der råbte ud af skuret: »Må vi ikke få din autograf?!«. Jeg kiggede mig omkring, og der var ingen andre på vejen end mig og min kæreste. »Er det mig, I snakker til? Ja, det må I da gerne.« Så en gang imellem bliver jeg genkendt, og folk siger »Hej Anne«.

Medaljens fordel

»Da jeg tog ind på universitetet efter OL og spurgte studievejlederen, om vi kunne snakke om en studieplan, var hun meget åben og ønskede tillykke med medaljen. Det er lidt nemmere, når man ikke skal hente Team Danmark-godkendelser, fordi de allerede har set billederne med medaljen. Medaljen er et rimelig stensikkert bevis på, at man er eliteatlet.«

Pausen er ovre, men…

»Det er først fra denne uge (uge 38), at vi har fulgt vores træners programmer, og vi skulle træne sammen igen. Jeg har trænet for mig selv, været lidt i fitness og løbet nogle ture. Det har været meget anderledes, end jeg plejer, hvor jeg normalt ror hele tiden. Men det har nok været meget sundt at komme lidt væk.«

»Jeg kiggede i min kalender forleden og blev overrasket: ’Skal jeg slet ikke til udlandet de næste fem måneder?’. Der er mange andre sportsgrene, hvor man er meget mere udenlands, end vi er, men det var helt vildt.«

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Burojantzen
Vis mere

Katja Salskov-Iversen, bronze i 49’er FX sammen med Jena Mai Hansen

  • Holder pause med at sejle og læser på DTU

Tvungen pause

»Vi har ikke været ude på vandet siden den 18. august. Planen er at holde et halvt år fri, og så tager vi først en beslutning, om vi skal sejle igen, i det nye år. Lige nu føler jeg på ingen måde, at jeg har brug for at holde en pause, men når jeg tænker det ordentligt igennem, ved jeg godt, hvad det kræver at skulle deltage til OL.«

»Hvis ikke vi holdt den her pause, ville jeg nok give den gas i et år eller to endnu, men så ville vi måske ende med at tænke: ’F***, hvad er det, vi laver?’, fordi vi havde kørt derudad i én smøre og ikke fået tid til at tænke så meget over tingene. Jeg tror, det er meget sundt lige at slappe lidt af og finde ud af, om det er det rigtige, man laver, eller om man bare gjorde det, fordi det var det oplagte.«

Den nye hverdag

»Jeg føler faktisk, at det er lang tid siden, jeg er kommet hjem fra OL. Først er man blevet modtaget, så er man fejret, så har man været lykkelig – og pludselig starter hverdagen. Jeg er begyndt at læse strategisk analyse og systemdesign på DTU, så ret pludseligt startede et andet liv med nogle mennesker, som ikke anede, hvad der var sket til OL.«

OL er ingen økonomisk succes

»Der er ikke nogen, der har ringet og hældt penge ned i lommen på mig efter vores medalje.«

»Vi har nogle foredrag, hvor vi tager rundt og fortæller, hvordan det er at være til OL. Men det er ikke sådan, at min verden er vendt på hovedet eller noget.«

Bronze i sokken:

»Min medalje ligger oppe i en sok på mit værelse. Den er så ridset allerede, så jeg bliver simpelthen nødt til at passe på den, ellers er der snart ikke mere tilbage. Den er ikke blevet misligeholdt, men den er bare blevet fejret fuldt ud.«

Foto: Jack Guez
Vis mere

Mark O. Madsen, sølv i brydning

  • Overvejer fremtiden og skriver bachelor i Sport og Eventmanagement på University College Sjælland

Økonomiske udfordringer

»Størstedelen af deltagerne til OL kæmper egentlig for at få det til at hænge sammen. Der er begrænset økonomi til at få det hele til at hænge sammen. Men der er også et mindretal, der tjener fantastisk godt. Det er dem, I primært skriver om. Det har den effekt, som jeg i hvert fald møder, at folk siger: ’Nu har du været med til OL, og så har du tjent kassen’. Folk tror, at der er flere penge i olympisk idræt, end der reelt er.«

»Jeg har været i den absolutte verdenselite igennem 10 år i brydning. Selv på en dårlig sæson har jeg været i top fem i verden hele året rundt igennem 10 år, men det er ikke, fordi jeg har tjent penge nok til, at jeg kan trække mig tilbage som økonomisk uafhængig. Skal jeg lave penge, skal de laves et andet sted end i brydning.«

En fremtid i… USA?

»Jeg skal finde ud af, hvad der skal ske. Jeg elsker at dyrke sport og være fit. For mig er det en livsstil. Jeg har alt med i overvejelserne. Der er mange spændende muligheder. I USA er en OL-medalje stor. Det åbner nogle døre, men jeg har også en hverdag, der kræver noget energi. Jeg har en bacheloropgave, der skal skrives færdig inden 1. januar.«

Ikke nogen supermand

»Efter OL tog jeg på ferie med familien. Det var i sig selv noget af en udfordring. OL stopper jo relativt brat. Det har taget mig to år dels at kvalificere mig til OL, men også at træne mig op til at vinde den her medalje. Så stopper det bare fra den ene dag til den anden, og der tog jeg af sted med familien. Jeg er ikke nogen supermand, og der er sikkert andre, der er bedre til at omstille sig fra det ene til det andet, men det har også krævet noget tid at omstille sig fra at have to træninger om dagen og fuldt fokus på kost og søvn. Alt har handlet om OL. Det har krævet energi at omstille sig til at komme hjem, tage på ferie og stå op og spise, hvad jeg ville og oven i købet kunne tage en øl til showet på hotellet om aftenen.«

Sov i skuret

»Jeg sov ude i skuret op til OL. Vi har Sofia på lige knap et år nu. Hun var noget yngre i fasen op til OL. Søvn er alfa omega i forhold til restitution. Så det var en beslutning for at få det maksimale ud af træning og det maksimale ud af det hele. Det har også været en omstilling pludselig at skulle til at sove i samme seng som min kone. Det er nyt.«

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Burojantzen
Vis mere

Morten Jørgensen, bronze med letvægtsfireren

  • Er stoppet med at ro og arbejder som seniorrådgiver i Nykredit

Ikke flere undskyldninger

»Jeg har prøvet at komme hjem fra OL før, men det har været anderledes for mig denne gang, fordi jeg har valgt at tage en pause fra rosporten. Jeg skal prøve, hvordan livet er på den anden side. Både familiemæssigt og i forhold til arbejde kan jeg ikke længere bruge de samme ’undskyldninger’ med, at jeg skal træne.«

Nu til fest

»Jeg har for eksempel sagt ja til at komme med til bryllup hos nogle venner. Jeg skal også til middag/fest hos min gamle chef, som jeg har takket ja til. Det havde jeg ikke sagt ja til tidligere, fordi jeg vidste, at jeg skulle ud at træne om morgenen næste dag. Hvis jeg tog til fest, ville jeg ikke få det samme ud af træningen, som hvis jeg lå derhjemme og slappede af for at blive klar.«

Anonymiteten

»Vi bliver ikke rigtig genkendt på gaden. Alle kender Guldfireren, men det er ikke mange, der kan sætte navne på dem, der har siddet i Guldfireren. Hvis du skulle sætte navne på, ville du måske kunne sætte navn på Eskild Ebbesen og et par stykker mere. Men der er faktisk ikke særlig mange, der ved, hvem der har siddet i den gennem tiderne.«

Guld eller stop

»Jeg har besluttet mig for, at jeg stadig vil holde mig i god form de næste et til to år. Jeg har også tilmeldt mig Ironman til næste år i København. Jeg vil forsøge at ro minimum 10 gange om ugen for stadig at holde det lidt ved lige, hvis nu jeg om et par år tager beslutningen om, at jeg vil prøve at gå efter den øverste plads på podiet Tokyo.«

»Hvis jeg skal være med i Tokyo, skal jeg se, at det er realistisk at vinde. Ellers starter jeg ikke igen.«

Det laver medaljevinderne

Foto: Reuters
Vis mere

Lasse Norman Hansen, bronze i omnium og bronze i 4.000 m forfølgelsesløb sammen med Casper Folsach, Niklas Larsen, Frederik Rodenberg Madsen og Rasmus Quaade.

  • Har fortsat cykelsæsonen for sit hold Team Stölting.

Foto: AFP
Vis mere

Casper Folsach, bronze i 4.000 m forfølgelsesløb sammen med Lasse Norman Hansen, Niklas Larsen, Frederik Rodenberg Madsen og Rasmus Quaade.

  • Har kørt flere landevejsløb og træner lige nu op mod EM på bane, som finder sted om små tre uger i Paris.

Niklas Larsen, bronze i 4.000 m forfølgelsesløb sammen med Lasse Norman Hansen, Casper Folsach, Frederik Rodenberg Madsen og Rasmus Quaade.

  • Træner op mod EM i banecykling i oktober og læser HHX sideløbende.

Frederik Rodenberg Madsen, bronze i 4.000 m forfølgelsesløb sammen med Lasse Norman Hansen, Casper Folsach, Niklas Larsen og Rasmus Quaade.

  • Forbereder sig både til junior VM på landevej i Qatar og EM på bane i Paris. Begge i oktober.

Rasmus Quaade, bronze i 4.000 m forfølgelsesløb sammen med Lasse Norman Hansen, Casper Folsach, Niklas Larsen og Frederik Rodenberg Madsen

  • Har fortsat cykelsæsonen for sit hold Team Stölting.

Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Jakob Fuglsang, sølv landevejscykling linjeløb

  • Har fortsat cykelsæsonen og kørt flere landevejsløb for sit kasakhstanske hold Astana.

Artiklen fortsætter under billedet

Sejlsport, Laser. Anne Marie Rindom.. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2016)
Sejlsport, Laser. Anne Marie Rindom.. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2016)
Vis mere

Anne-Marie Rindom, bronze i Laser Radial

  • Læser Idræt på Aarhus Universitet og studerer på fuld tid. Er i gang med at afslutte sin bachelor.

Viktor Axelsen, bronze badminton single

  • Røg ud i kvartfinalen i Superseries-turneringen Japan Open og meldte afbud til Korea Open.

Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2016
Vis mere

Pernille Blume, guld i 50 m fri og bronze i 4x100 m medley sammen med Rikke Møller Pedersen, Mie Ø. Nielsen og Jeanette Ottesen.

  • Har holdt ferie. Inden for de sidste par uger har hun startet træningen frem mod VM på kortbane i Canada til december.

Mie Ø. Nielsen, bronze i 4x100 m medley sammen med Rikke Møller Pedersen, Jeanette Ottesen og Pernille Blume.

  • Tager et sabbatår og tager på flere træningsophold i udlandet – blandt andet Australien. Klar til VM på kortbane i december.

Jeanette Ottesen, bronze i 4x100 m medley sammen med Rikke Møller Pedersen, Mie Ø. Nielsen og Pernille Blume.

  • Svømmer World Cup-stævner og har meldt sig klar til VM på kortbane i Canada til december.

Rikke Møller Pedersen, bronze i 4x100 m medley sammen med Pernille Blume, Mie Ø. Nielsen og Jeanette Ottesen.

  • Træner som sædvanlig og læser Leisure Management på University College Sjælland i Roskilde.

Artiklen fortsætter under billedet

2016 Rio Olympics - Sailing - Victory Ceremony - Women's Skiff - 49er FX - Victory Ceremony - Marina de Gloria - Rio de Janeiro, Brazil - 18/08/2016. Jena Hansen (DEN) of Denmark and Katja Salskov-Iversen (DEN) of Denmark pose with their bronze medals. REUTERS/Brian Snyder FOR EDITORIAL USE ONLY. NOT FOR SALE FOR MARKETING OR ADVERTISING CAMPAIGNS
2016 Rio Olympics - Sailing - Victory Ceremony - Women's Skiff - 49er FX - Victory Ceremony - Marina de Gloria - Rio de Janeiro, Brazil - 18/08/2016. Jena Hansen (DEN) of Denmark and Katja Salskov-Iversen (DEN) of Denmark pose with their bronze medals. REUTERS/Brian Snyder FOR EDITORIAL USE ONLY. NOT FOR SALE FOR MARKETING OR ADVERTISING CAMPAIGNS
Vis mere

Katja Salskov-Iversen (th), bronze i 49’er FX sammen med Jena Mai Hansen (tv).

  • Holder pause med at sejle og læser på DTU.

Jena Mai Hansen, bronze i 49’er FX sammen med Katja Salskov-Iversen

  • Holder pause fra at sejle og er ude at rejse. Efter nytår skal hun studere Business and Sport Management på University of Hertfordshire i England.

Foto: JEWEL SAMAD
Vis mere

Sara Slott Petersen,sølv i 400 m hæk

  • Studerer på AarhusUniversitet: Ernæring og idræt.

Foto: AFP/Roberto Schmidt
Vis mere

Håndboldlandsholdet, guld

  • Vendt hjem til klubberne og taget hul på sæsonen.

Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2016
Vis mere

Kasper Winther Jørgensen, sølv i letvægtsfireren sammen med Morten Jørgensen, Jacob Søgaard og Jacob Barsøe. G Bioteknikker.
Morten Jørgensen, sølv i letvægtsfireren sammen med Kasper Winther Jørgensen, Jacob Barsøe og Jacob Søgaard

  • Arbejder på fuld tid som ingeniør i Foss.

Jacob Barsøe, sølv i letvægtsfireren sammen med Morten Jørgensen, Kasper Winther Jørgensen og Jacob Søgaard

  • Har droslet ned fra roning og er i gang med sit speciale på CBS. Har ved siden af studiejob i Fritz Schur Consumer Group.

Jacob Larsen, sølv i letvægtsfireren sammen med Morten Jørgensen, Kasper Winther Jørgensen og Jacob Barsøe

  • Holder pause fra roning. I gang med sin ph.d. på DTU.

Foto: Ruben Sprich
Vis mere

Kamilla Rytter Juhl, (tv) sølv i badminton double sammen med Christinna Pedersen

  • Vandt for nylig Superseries-turneringen Japan Open. Har netop spillet Korea Open.

Christinna Pedersen, (th) sølv i badminton double sammen med Kamilla Rytter Juhl

  • Vandt for nylig Superseries-turneringen Japan Open. Har netop spillet Korea Open.

Lærke Berg Rasmussen, (tv)bronze i toer uden styrmand sammen med Anne Dsane Andersen (th).

  • Det har ikke været muligt at få fat i hende.