En frygtelig ulykke udspillede sig lørdag i Florida.

Her døde en jockey, teenageren Daniel Quintero, kun 19 år gammel.

Det skriver flere medier herunder ESPN.

Daniel Quintero mistede livet i en træningsulykke tidligt lørdag morgen, hvor han blev erklæret død på stedet, melder det lokale medie Tampa Bay Times.

Her løb den unge mands hest den forkerte vej på anlægget og kolliderede med en anden hest og dens jockey.

Hestene og den anden jockey overlevede dog alle mirakuløst.

'Ridemiljøet kondolerer over for hans familie og venner,' lød det i en udtalelse.

Senere på dagen blev der holdt et minuts stilhed inden lørdagens løb for at ære den unge mand, der mistede livet alt for tidligt.

Det er ikke første gang, at Tampa Bay Downs-banen agerer kulisse for et dødsfald.

I 2010 var man ude for en lignende tragedie.