Paige Spiranac frygtede det værste. Konstant.

»Jeg var hele tiden stresset over, om nogle ville se det, eller om nogle vil få fat i det, så det ville komme frem,« siger hun.

Den amerikanske golfspiller og influencer levede i mange år under truslen om, at et nøgenbillede af hende ville ramme offfentligheden. Det fortæller hun i sin egen podcast 'Playing-A-Round'. Ifølge News.com.au.

»Jeg kan aldrig flygte fra det billede. Det vil altid være der,« siger hun.

Det afklædte billede af sig selv havde hun sendt til en mand, hun på det tidspunkt var kæreste med. Efter forholdet sluttede, fandt ud af, at han havde sendt det til sine venner.

»Jeg vågnede op hver eneste dag og tjekkede min telefon: 'Er jeg på TMZ (amerikansk sladdersite, red.) i dag? Kommer jeg til at være dér?' Det var det værste,« fortæller Paige Spiranac:

»Og det var bare ét billede. Jeg vidste ikke, hvad han ellers havde eller hvad, han vil sende videre. Hvis han havde gjort det én gang, kunne han vel gøre det igen og igen.«

Hun konfronterede på et tidspunkt manden, hun oprindeligt havde sendt billedet. Svaret fra ham var, at hun 'fortjente det', fordi hun var så 'billig' og havde sendt det til ham.

Og hun har igennem årene haft mange negative oplevelser på grund af nøgenbilledet.

I forbindelse med en golfturnering i Dubai blev hun eksempelvis selv direkte konfronteret med konsekvenserne, da hun umiddelbart inden et pressemøde fik en besked fra en person om, at hun skulle give ham penge eller flere nøgenbilleder. Ellers ville nøgenbilledet blive offentliggjort.

Efterfølgende brød hun sammen i tårer på pressemødet.

Nøgenbilledet dukkede til sidst op på internettet i 2018, efter af det kom frem, at golfspilleren skulle være med i det legendariske 'Sports Illustrated Swimsuit issue' (det er her Caroline Wozniacki også har været med flere gange).

Paige Spiranac i aktion på golfbanen.
Paige Spiranac i aktion på golfbanen. Foto: NEZAR BALOUT
Vis mere

I første omgang gjorde det situationen værre for Paige Spiranac, fordi hun hver gang mødte de mandlige golfspillere på PGA-touren tænkte 'de har allesammen set mig nøgen'.

Arbejdet med Sports Illustrated var dog med til at vende alle de negative oplevelser med nøgenbilledet på hovedet.

»Jeg var nøgen, fuldstændigt nøgen. Det var det bedste øjeblik for mig,« siger Paige Spiranac i podcasten om beslutningen om at smide tøjet i magasinet:

»Hvis jeg skulle gøre det, skulle det være på mine betingelser, og jeg tog det tilbage: Jeg tog min krop tilbage. Det var i det øjeblik, jeg vandt. Lige dér da jeg med Sports Illustrated viste brysterne frem.«