Fik chokbesked i New York: Tog første fly til Danmark
Da Rasmus Nissen Kristensens kone skulle føde, befandt han sig i New York.

Da Rasmus Nissen Kristensens kone skulle føde, befandt han sig i New York.

Rasmus Nissen befandt sig i New York, da hans kone gik i fødsel.
Det fortæller han i sin nye selvbiografi 'Overlevelse'.
Han var på træningslejr med Eintracht Frankfurt, da han pludselig modtog beskeden.
Og så gik turen hurtigt mod Skejby Sygehus.
Han roser sin tidligere tyske klub for lynhurtigt at hjælpe ham på et fly til Heathrow.
En flyvetur han beskriver, som en af de mest nervepirrende i sit liv. At sidde der i luften uden dækning med en forfærdelig frygt for at misse sin søns fødsel.
Men da han åbnede telefonen, var barnet ikke poppet ud endnu. Så han kunne hoppe på flyet til Billund, hvor svigerfar stod klar til at samle ham op.
Tre timer senere kunne han opleve sin søn Valther blive født.
Det var den 1. august 2024, at Rasmus Nissen Kristensen blev far.

Faderskabet blev startskuddet til en forrygende sæson for den danske forsvarspiller. I bogen kalder han den selv for den bedste sæson i sit fodboldliv.
Han spillede i Eintracht Frankfurt indtil denne sommer, hvor han er vendt tilbage til danske FC Midtjylland.
Bogen er skrevet i samarbejde med journalist Kian Fonoudi og bliver udgivet den 10. september 2026.