FC København annoncerede søndag aften, at de har forlænget aftalen med Ståle Solbakken, så den nu løber til 2011.

Debatten ruller i FCKs fanforum og der er ikke nogen tvivl, fansene er jublende over forlængelsen med succes træneren.

- Det er helt klart dagens bedste nyhed. Ståle er bare helt suveræn. Selvom man som fan mange gange undrer sig over hans rotation. Men det har så bare gjort truppen meget bredere. Nu er der ikke bare 11 gode startere. Men 16-18 spillere der er klar, og næsten på samme niveau. Tak til Don Ø og Ståle.

- Det bare superfedt. Nu bliver vi endnu stærkere i fremtiden. Det eneste der er lidt ærgerligt det er at kontrakten ikke er forlænget med 100 år, siger Østersø007 på sidelinien.dk.

- Tvivler på at han lever 100 år endnu, hmm men hvem ved. Den mand kan jo skabe mirakler. Spøg til side. Ingen tvivl om, at det er en fantastisk nyhed. Ståle har gjort det glimrende. Og udefra ser det ud som, at han gang på gang har styr på tingene.. Så en fremragende nyhed oven på en skidt kamp, supplerer 4-ever FCK på sidelinien.dk.

Meningerne er mange, men der er bred enighed om at forlængelsen er en positiv udvikling på et hold, som i forvejen kører alt modstand over.

Følg selv debatten på sidelinien.dk.