»Tvangsægteskabet« Andersen & Hansen tegner håbet.

Farum Midtpunkt, tæt på Brixtofte-kommunens forblæste rådhus, ligger som monstrøst symbol på landsbyens opstigning til moderne storhed tilbage i de tidlige 70ere.

Farums ny, dagsaktuelle midtpunkt hedder Andersen & Hansen.

Hvad der for tre måneder siden havde umiskendeligt skær af ondskabsfuldt udtænkt mesalliance, har skæbnens trylleslag i vinterens løb ophøjet til Farums måske synligste vej til en ny fremtid.

Før søndagens startskud til forårets oprykningsspurt synes Farums navn mere end nogensinde at kunne få hårdt brug for ny mediemæssig eksponering og remobilisering i SAS-ligaen.

I de kommende tre måneder bliver cheftræner Christian Andersen og sportsdirektør Poul Hansen uundgåeligt både midt- og omdrejningspunkt for Farums jagt på et nyt, frisk kapitel.

Skeptikerne sukker nidkært efter at se også den nordsjællandske fodboldkonstruktion kuldsejle og bukke under. Et forlis, der kun alt for godt ville komplettere kaos i øjeblikkets lokale verdensbillede.

Men andre fornemmer, at »situationen« uden for Farum Park tværtimod har øget Farums ny, Brixtofte-lettede makkerpars muligheder for arbejdssucces og gevinst.

I hvert fald genkender de færreste i dag sidste efterårs konfrontations-billeder af de to karismatiske lederfigurer.

Ved søndagens forårspremiere på Farum Park sidder Brixtofte nok i VIP-logen, men ikke længere ved bordenden i A/S-bestyrelsen. I eftermiddag er det i stedet Andersen & Hansen, der som Farums Midtpunkt tegner håbet og fremtiden.

»Det værste, der kan ske for os, er, at vi går ud og taber de to første kampe. Så vil presset, der ved gud er stort nok i forvejen, højst sandsynligt eskalere meget kraftigt, fordi folk så uvilkårligt vil dømme Farum ude,« siger Christian Andersen.

Han blev selv i november dømt ude af Peter Brixtofte, som under efterårets langstrakte »magtovertagelse« af Lyngby over en nat udså sig Poul Hansen til nyeste kronprins i rækken.

»I det turbulente forløb, som vi senest har været igennem, kan jeg kun sige, at jeg har oplevet Pouls nære tilstedeværelse som en kæmpestor fordel både for mig selv og for vores spillere i Farum Boldklub.

Vi har kunnet tillade os den luksus at trække rullegardinet ned, koncentrere os fuldt om arbejdet på træningsbanerne og overlade det til Poul at klare verdenssituationen uden for sidelinien,« siger Christian Andersen.

Fra tilskuerpladserne, og ikke kun dem på Farum Park, er det både til at se og føle, hvorledes cheftrænerens pondus efter fodboldformand Brixtoftes exit har genindtaget oprindelig form og størrelse - uden at pirke synligt til Poul Hansens nyindkøbte profil.

Fra tvivlsomt tvangsægteskab til lykkelig fodbold-symbiose?

»Det er i hvert fald sikkert og vist, at Farums ny konstruktion med Christian og mig side om side har vist sin fulde berettigelse, ja, jeg tør godt sige uundværlighed i de seneste stormfulde måneder.

Jeg tror ikke, at Christian bare rent fysisk ville have haft kræfter til at bestride sit tidligere job som både cheftræner og sportschef med den mængde telefon- og skrivebordsarbejde, møder og stillingtagen på alle mulige niveauer, som på det sidste er blevet mig til del.

Men uanset øjeblikkets ydre omstændigheder i Farum ligger det helt fast, at en professionel fodboldklub med vores ambitionsniveau og rækkevidde ikke vil kunne undvære den fordelingsnøgle, som Christian og jeg siden jul har repræsenteret,« mener Poul Hansen.

Kritikerne nærede ellers ikke den allerstørste tiltro til magtdelingen?

Christian Andersen: »Næh, det er synd at sige. Havde vi tabt vinterens tre første træningskampe, gættede nogle på, at så ville Poul have siddet på min plads på bænken i den fjerde. Sådan tænkte jeg nu ikke selv.

Men uanset på hvilket niveau man befinder sig i fodboldverdenen, er bolden rund, og det er i sidste ende den, som træffer de afgørende beslutninger. Også i Farum. Det forbliver erhvervsrisikoen, men også charmen i min verden.«

Skrækbillede passer ikke

Poul Hansen: »Christian og jeg satte os fra start ned og afstemte vores personlige nedre grænse over for hinanden. Men ærligt talt - jeg har nu aldrig selv kunnet få øje på andres skrækbillede af os to voksne mænd stående dér på sidelinien, flående hysterisk i rollehæftet.

Så indviklet er fodbold altså heller ikke. Christian er cheftræneren, og det er ligesom alle andre steder selvfølgelig ham, som sætter holdet, mens sportsdirektøren har rigeligt med andre kompetencer, skulle jeg hilse at sige.«

Helt så indlysende havde rollefordelingen næppe været med Brixtofte fortsat som klubformand?

PH: »Jo, hvorfor ikke? Det, som jeg først som sidst tænder på i Farum, er klubbens og stedets pionérånd. Der er rasende fart på, men ikke mindst derfor er det pivende nødvendigt, at strømmen af ideer og initiativer struktureres.

Farum Boldklub har tilbagelagt et imponerende stykke vej som landsby- og amatørklub. Men nu er det altså superliga, vi snakker, og her skal en forfærdelig stor bunke hænder og fødder spille sammen hver eneste dag. Ellers knækker filmen. Det kan jeg tale med om.«

CA: »Som tingene kører nu, ville jeg i hvert fald ikke have tid til de kolossalt mange mødetimer med Peter (Brixtofte, red.), som jeg havde op gennem sidste år. De ville have tilhørt Pouls afdeling.«

Hvordan påvirker Brixtofte-turbulensen den sportslige mobilisering mod SAS-ligaen?

PH: »Jeg tror ikke, at situationen hverken har eller vil få nogen betydelige skadesvirkninger for os - hverken for spillere eller klub som helhed.

Som det har været fremme, er der nogle få sponsorer, der ikke har ønsket at fortsætte i Farum Boldklub, men taler vi om en årsomsætning på 25 mio. kr., er det i kun de yderste maksimalt tre millioner, at usikkerheden ligger.

Straks i samme sekund Farum rykker op i SAS-ligaen, er det en helt anden vare, som vi får med at gøre. Så vil vi eksempelvis med ét stå med et sponsormæssigt produkt med bred landsdækkende interesse og slagkraft. TV-indtægterne vil komme som en ny væsentlig indtægtskilde, og så videre.«

CA: »Vi står med en kæmpestor og bred trup, som tro mig er helt outstanding på 1. divisions-niveau. Også sportsligt vil vi være gearet til at slås i Superligaen fra allerførste spilleminut.

Jeg har før sagt, at Farum ikke vil blive noget nyt elevatorhold i dansk fodbold. Det synspunkt har jeg siden vores træningsstart 13. januar ikke fundet anledning til at moderere. Tværtimod.

Uanset hvordan aviserne vælger at tegne billederne af os, så står Farum utrolig stærkt. Uanset at bolden fortsætter med at være rund.«

Vanskeligste hurdle i de næste tre måneder?

CA: »Det bliver at ramme dagen - alle 15 spilledage, eller næsten dem alle.«

PH: »Det bliver i alle henseender at bevare overblikket og takten, uanset hvor godt eller hvor skidt de første tre-fire kampe måtte ende på måltavlen.

Vi må være iskolde til at køre uforstyrret videre, uanset hvor høje og skingre alle juhu-råbene eller den skadefro »hvad-sagde-jeg«-harme vil lyde ude fra sidelinierne.«

Poul Hansen bekræfter ydre advarselssignaler om, at forårets budgetter for den sjældent velpolstrede trup på Farums Park balancerer på bristepunktet.

»Det er korrekt, at vi kører løs i foråret med et p.t. lidt for stort lønbudget, men det afgørende er, at Farums professionelle fodboldafdeling hviler på en kernesund økonomi.

Spillerne kan koncentrere sig 100 procent om det, som de er ansat til, og skulle tingene i de næste tre måneder drille os mere, end vi bryder os om at tænke på, så oprykningen måske glipper, vil vi selv have knapperne at dreje og justere på.

Det skal andre ikke gøre for os, og det er en utrolig rar viden at have,« siger Poul Hansen.

Christian Andersen: »Farum råder over 23 spillere, der alt afhængig af dagsform er fuldt kvalificerede til at gå ind på holdet og komplettere det sportslige niveau, som vi skal levere i forårets kampe.

På en god sæson bruger et hold erfaringsmæssigt 18 spillere, på en dårlig 24, så jeg skal ikke klage. Lige nu føler jeg det præcis, som de fleste gør her i Farum: Optakten har været meget lang og begivenhedsrig, men nu er alle ordene brugt. Nu vil vi se fodbold.

Nu venter vi alle sammen her i Farum spændt på forårets første fløjt, så vi sammen kan se, hvor langt vores kolossalt store fodboldsatsning vil bære og bringe os. Det ender stort - det føler jeg mig helt overbevist om.«