Det var alt for i dag folkens. Om kort tid truer en ny dag, og når natten er ovre, er vi igen klar med liveopdateringer fra sportens verden. Herunder kan du få overblikket over, hvad der er sket i løbet af torsdagen.

23.00 FODBOLD: Valencia bliver sidste hold i semifinalen i Copa del Rey

Også Valencia formåede at leve op til favoritværdigheden i den spanske pokaleturnering, Copa del Rey. Ude slog de Las Palmas 0-1, og med en samlet scorer på 2-1 er de dermed som det fjerde og sidste hold klar til semifinalen. De øvrige hold er Barcelona, Celta Vigo og Sevilla.

22.46 FORMEL 1: Derfor er Renault og Magnussen et godt match

Kevin Magnussen er bemærkelsesværdigt tæt på at lande et sæde hos Formel 1-teamet Renault. Er der hold i nyheden, er det et rigtig godt match for både Magnussen og Renault. Det mener den tidligere danske racerkører John Nielsen, som i dag er Formel 1-kommentator for Viasat. Læs her hvorfor.

22.28 FODBOLD: Sevilla lever op til favoritværdigheden

Drømmen om et pokaltrofæ lever fortsat for Michael Krohn-Dehli og hans spanske klub Sevilla. Uden hjælp fra danskeren vandt de seneste to års Europa League-mestre 3-0 over upåagtede Mirandes  fra den næstbedste række og er dermed klar til semifinalen i den spanske pokalturnering Copa del Rey sammen med Barcelona og Celta Vigo. Læs kampreferatet her. Den fjerde semifinaledeltager findes om godt et kvarter, når Las Palmas og  Valencia har spillet sin kvartfinale færdig.

22.20 HÅNDBOLD: EM-finalen får alligevel dansk deltagelse

Mens der er landesorg herhjemme over de danske håndboldherrers fiasko ved EM, er der mindst to rød-hvide mænd, der kan glæde sig over, at Danmark ikke skal spille om medaljer. Det danske exit har nemlig banet vejen for, at dommerparret Mads Hansen og Martin Gjeding kan fløjte finalen i Krakow. De to har dømt Champions League-finaler for både mænd og kvinder, men fastslår overfor TV2, at søndagens opgave bliver karrierens største. Læs mere om den historie her.

22.06 HÅNDBOLD: Derfor blev håndbold-EM en total fiasko

Det var svært at begribe, at Danmark onsdag smed sejren og semifinalen væk mod Tyskland. Siden har alverdens håndboldkyndige ledt efter svar. Her er spillernes egne

21.33 FODBOLD: Anonym kilde afslører Blatters korruption

Den tidligere Fifa-præsident Sepp Blatters narrestreger og ulovligheder er godt på vej til at blive afsløret, og i sagen mod ham, har de schweiziske myndigheder fået hjælp af en hemmelig kilde. Læs mere om den sag her.

21.22 CYCLING: Tinkov og Basso i sadlen

Men vi andre går bananas over Kevin Magnussen og hans mulige Formel 1-comeback, er der andre, der hygger sig på nogle lidt langsomme køretøjer, end dem den danske racer forhåbentlig snart skal køre rundt i. Ejeren af Team Tinkov, Oleg Tinkov himself, var i dag på træningstur med sine ryttere og med sig havde han den gamle Bjarne Riis-yndling, Ivan Basso, der tilsyneladende er kommet sig efter sin kræftoperation. Se billedet af de to her: