Velkommen til BT Sportens liveblog, hvor vi dagen igennem vil opdatere med alt det nyeste, sjoveste og overraskende fra sportens verden. Og mon ikke også der kommer nyt fra fodboldens vintertransfervindue? Mit navn er Tobias Thomasen, og jeg har afløst Laurits Bak Lyck som jeres vært for resten af aftenen.

22.55 - FODBOLD: Everton slog overraskende City i Carling Cup'en
Selvom Manchester City fik udlignet, var det alligevel Everton, der kunne trække sig tilbage som sejrsherrer hjemme på Goodison Park i Carling Cup'en.

LÆS MERE HER

22.28 - FODBOLD: Barcelona klaskede Espanyol i lokalderby
Lionel Messi scorede Barcelonas første to mål, da holdet udspillede Espanyol hjemme på Camp Nou med 4-1 i Copa del Reys 1/8-finale.

LÆS OM KAMPEN HER

Det er for få kampe for Dortmund, der ligger til grund for skiftet hjem til Manchester United for belgiske Adnan Januzaj. Arkivfoto.
Det er for få kampe for Dortmund, der ligger til grund for skiftet hjem til Manchester United for belgiske Adnan Januzaj. Arkivfoto. Foto: PAUL ELLIS
Vis mere

21.50 - FODBOLD: United henter belgisk stortalent hjem fra leje
Adnan Januzaj vender tilbage til Manchester United som følge af for få kampe for Borussia Dortmund. Det skriver BBC.

Den belgiske landsholdsspiller var ellers udlejet for hele sæsonen til Dortmund men har kun spillet 12 kampe for Dortmund i denne sæson, hvoraf blot tre har været fra start. Derfor henter Manchester United nu Adnan Januzaj hjem. Belgieren har kontrakt Manchester United til 2018, skriver BBC.

21.39 - FODBOLD: Medie: Real kontaktede Mourinho om trænerjob
José Mourinho blev kontaktet af Real Madrid, inden klubben valgte at ansætte Zinedine Zidane som ny træner. Det siger den tidligere præsident for kongeklubben Ramon Calderon til Sky Sports.

LÆS HISTORIEN HER

21.30 - HÅNDBOLD: Viborg vandt over Nykøbing Falster
Onsdag aften tog Nykøbing Falster imod Viborg i Primo Tours Ligaen, og det endte med en 30-25-sejr til gæsterne.

LÆS MERE HER

21.10 - HÅNDBOLD: Først glippede EM for storebror: Nu er Henrik Toft Hansen syg
Henrik Toft Hansen er sygemeldt i følge TV 2, og det er derfor tvivlsomt, om han bliver klar til det første opgør mod Qatar torsdag ved Golden League-turneringen i Frankrig.

LÆS NYHEDEN HER

21.04 - FODBOLD: Gerrard bliver anfører for Liverpool i showkamp
Den tidligere anfører for Liverpool og nuværende LA Galaxy-spiller Steven Gerrard kan igen trække anførerbindet på armen for Liverpool i en showkamp, når tidligere Liverpool-legender skal op imod australske legender i en showkamp i Sydney på torsdag. Det skriver Sky Sports.

Det er første gang, at den stadigt aktive midtbanespiller trækker i den genkendelige røde Liverpooltrøje for legende-holdet. Dermed får publikum mulighed for at se ham spille sammen med tidligere holdkammerater som Jamie Carragher, Luis Garcia og Dietmar Hamann, skriver Sky Sports.

20.53 - FODBOLD: Randers-angriber scorer for landsholdet
Randers FC-angriber Mikael Ishak fik anden halvleg for Sveriges ligalandshold i kampen mod Estland i Abu Dhabi og kvittterede for landstræner Erik Hamréns tillid ved at score Sveriges udlignende mål i kampen i det 70. minut. Kampen endte 1-1.

20.40 - FODBOLD: Emil Larsen afviser forlængelse med OB
Fik du læst nyheden om OB's Emil Larsen, der afviser at forlænge sin kontrakt med klubben, inden den udløber til sommer? Så kan du læse den HER

20.30 - FODBOLD: Liverpool markerer Hillsborough-tragedien for sidste gang i 2016
Den 15. april 2016 bliver den sidste gang, at Liverpool markerer årsdagen for den frygtelige Hillborough-tragedie, hvor 96 tilskuere blev mast og trampet ihjel.

LÆS HISTORIEN HER

20.10 - FODBOLD: Sådan stiller Manchester City og Everton op i Liga Cup'en
Om lidt under en time løber spillerne på banen i Capital One-opgøret mellem Everton og Manchester City. Herunder kan du se, hvilke 22 spillere der starter inde.

19.43 - FODBOLD: Krohn-Dehli tager forsvar ved næsen og bringer Sevilla foran
Den danske landsholdsspiller Michael Krohn-Dehli bragte Sevilla på 1-0 tidligt i Copa del Rey-kampen på udebane mod lokalrivalerne fra Real Betis med en yderst flot scoring. Målet blev sat ind i det 13. minut, da den danske kreatør tog sagen i egen hånd og et stykke udenfor Real Betis straffesparksfelt afdriblede forsvaret i venstre side og afsluttede fladt i modsatte side.

Efter pausen udbyggede Grzegorz Krychowiak føringen i det 49. minut til 2-0, hvilket også blev kampens resultat. Michael Krohn-Dehli blev skiftet ud i det 74. minut.

19.26 - FODBOLD: Derfor er Barcelonas offensive trekløver så farlig
137 mål og 61 assists - Så godt har Lionel Messi, Luis Suárez og Neymar præsteret i denne sæson. Journalist og forfatter Asker Hedegaard Boye, har vurderet, hvad det er, der gør MSN (Messi/Suárez/Neymar) så dygtige sammen.

LÆS HISTORIEN HER

18.40 - FODBOLD: Liverpool skriver kontrakt med ung målmand
Den 17-årige polske målmand Kamil Grabara skifter fra Ruch Chorzow til Liverpool for cirka 2,5 millioner kroner (omregnet fra 250.000 engelske pund, red.), skriver The Guardian.

Den unge målmand har tidligere været til prøvetræning i både Manchester United og Manchester City, men det er altså Jürgen Klopp og Liverpool, der er lykkedes med at hente ham til klubben.

Det er Liverpools anden spillerindkøb onsdag, da klubben tidligere på dagen skrev kontrakt med en anden teenager - 19-årige Marko Grujic fra Røde Stjerne Beograd.

17.55 - FODBOLD: Holdkammerater venter, mens Chicarito skriver autografer
På twitter har den tyske Bild-reporter Robert Hiersemann fanget et morsomt øjeblik fra Leverkusens træningslejr i USA.

Her ses den mexicanske angriber Javier 'Chicarito' Hernandez være i fuld gang med at skrive autografer til fans af hovedsageligt mexicansk herkomst, mens holdkammeraterne sidder klar til at køre væk med korslagte arme.

17:39 - FODBOLD: Kendere forklarer fænomenet Zidane
Den tidligere franske landsholdsspiller Zinedine Zidane er ny træner for sin tidligere klub Real Madrid. BT har i den forbindelse spurgt en tidligere medspiller og modspiller samt en iagtager, hvorfor Zinedine Zidane er så stort et fodboldnavn.

LÆS HISTORIEN HER

17.06 - FODBOLD: Mød Danmarks første kvindelige fodbolddommer for mænd i divisionerne
»Bare sæsonen snart ville gå i gang.«

Sådan lyder det fra Frida Mia Klarlund Nielsen til BT, om sin fremtid som Danmarks første kvindelige fodbolddommer i divisionerne for mænd.

LÆS ARTIKLEN HER

16.50 - FODBOLD: Medie: Disse tre storklubber er interesserede i Jamie Vardy
Manchester City, Manchester United og Chelsea holder ifølge Sky Sports oplysninger alle øje med muligheden for at hente den hyperfarlige Leicester-angriber.

Jamie Vardy har da også vist storspil med 15 mål i 20 kampe og været en vigtig del af Leicesters succes i denne sæson. Kontrakten mellem den engelske landsholdsangriber og Leicester udløber dog først om to et halvt år, skriver Sky Sports.

Football Soccer - Leicester City v AFC Bournemouth - Barclays Premier League - King Power Stadium - 2/1/16 Leicester's Jamie Vardy Action Images via Reuters / Ed Sykes Livepic EDITORIAL USE ONLY.No use with unauthorized audio, video, data, fixture lists, club/league logos or "live" services. Online in-match use limited to 45 images, no video emulation.No use in betting, games or single club/league/player publications. Please contact your account representative for further details.
Football Soccer - Leicester City v AFC Bournemouth - Barclays Premier League - King Power Stadium - 2/1/16 Leicester's Jamie Vardy Action Images via Reuters / Ed Sykes Livepic EDITORIAL USE ONLY.No use with unauthorized audio, video, data, fixture lists, club/league logos or "live" services. Online in-match use limited to 45 images, no video emulation.No use in betting, games or single club/league/player publications. Please contact your account representative for further details. Foto: Ed Sykes
Vis mere

16.37 - FODBOLD: Tidligere Barcelona-stjerne stopper som træner og afløses af Mourinhos assistent
Fem kampe som træner blev det til for den tidligere Barcelona- og Chelsea-stjerne Samuel Eto'o i tyrkiske Antalyspor, inden han onsdag blev afløst. Det skriver BBC.

Det bliver den tidligere Chelsea-assistent Jose Morais, der fremover skal sætte holdet i Antalyaspor, mens Samuel Eto'o fortsætter i klubben som spiller.

Den 34-årige angriber kom til klubben i juni sidste år, og efter et halvt år i klubben overtog han trænersædet i december efter Yusuf Simsek. Antalyaspor vandt de to første kampe under Samuel Eto'o inden formen vendte, og det blev til to nederlag og en uafgjort.

16.20 - FODBOLD: Dette kræver Åge Hareides af sin kommende assistent
Danmarks assistent-landstræner, Peter Bondes, kontrakt udløber til sommer, og den nye landstræner Åge Hareide fortæller til BT, at han har en række krav til afløseren.

DET KAN DU LÆSE OM HER

16.10 - FODBOLD: Ingen enighed mellem tidligere klub-læge og Chelsea efter retsmøde
Den fyrede Chelsea-læge Eva Carneiro og Chelsea blev ikke enige om en løsning i sagen om uberettiget fyring under onsdagens indledende retsmøde i Croydon syd for London. Det skriver Skysports.

Onsdagens tre timer lange høring resulterer derfor højst sandsynligt med en regulær retssag. En dato for denne er ikke fastsat men kommer ifølge Skysports angiveligt til at foregå i begyndelsen af juni.

Udover Eva Carneiros sag med Chelsea, har den tidligere klublæge også åbnet en sag om diskrimination fra Chelseas tidligere manager José Mourinho.

15.08 - FODBOLD: Officielt: Christian Gytkjær til Rosenborg
Danske Christian Gytkjær bliver netop nu præsenteret i den norske storklub Rosenborg.

»Først og fremmest er jeg ekstremt glad for at være her. Som spiller i Norge er det største, du kan, at komme til Rosenborg og spille. Jeg glæder mig ekstremt til at komme igang,« siger Gytkjær blandt andet ved pressekonferencen.

LÆS MERE HER

14.57 - FODBOLD: Tidl. Bayern-træner måber af »sindssyg« Zidane-ansættelse
Ottmar Hitzfeld har meget svært ved at se, hvorfor Zinedine Zidane er blevet hyret som ny træner i Real Madrid, forklarer han til den schweiziske avis Blick.

»Det er som at vinde i lotto for ham. Det er vanvid. Sindssygt,« siger træneren og fortsætter:

»Han er en træner uden erfaring og lever bare på sit store navn som spiller.«

LÆS MERE HER

Den tidligere Bayern München-træner Ottmar Hitzfeld er alt andet end imponeret over Real Madrids valg af klublegenden Zinedine Zidane som ny træner.
Den tidligere Bayern München-træner Ottmar Hitzfeld er alt andet end imponeret over Real Madrids valg af klublegenden Zinedine Zidane som ny træner. Foto: Matthew Childs
Vis mere

14.33 - FODBOLD: Arda Turan takker fans inden Barca-debut
Han har siddet og trippet for at komme på græs, men siden sin ankomst i Barcelona i sommers har tyrkiske Arda Turan måttet nøjes med at se på fra sidelinjen. Men i aften, hvor FC Barcelonas transferkarantæne er ophørt, kan den 28-årige tidligere Galatasaray- og Atletico Madrid-spiller endelig få debut, når Espanyol gæster Camp Nou i Copa del Rey. På Twitter har Arda Turan takket sine 587.000 følgere således:

14.18 - FODBOLD: Bayern München-forsvarer til Premier League
Jan Kirchhoff blev aldrig nogen succes i Bayern München, hvor han har været siden 2013. Derfor ser den 25-årige tysker nu ud til at skifte til Premier League, hvor Sunderland står klar med en kontrakt. Sky Sports meddeler, at Kirchhoff er ankommet til Sunderland, hvor han skal i gennem det afgørende lægetjek. Mediet melder også, at handlen kun kommer til at koste Sunderland omkring 10 millioner kroner, da Kirchhoff har kontraktudløb til sommer.

14.07 - FODBOLD: Emil Larsen vil væk fra OB
»Der kommer ikke nogen kontraktforlængelse. Jeg er ikke godt tilfreds her i OB, det vil jeg ikke sige. Men jeg har kontrakt til sommer. Det er det, jeg forholder mig til,« siger offensivspilleren til TV2 SPORT og varmer dermed yderligere om rygterne, der sender ham væk fra OB i vintertransfervinduet.

LÆS HELE HISTORIEN HER

OB blev ikke stedet, hvor Emil Larsen fandt fodboldlykken.
OB blev ikke stedet, hvor Emil Larsen fandt fodboldlykken. Foto: Claus Fisker
Vis mere

13.49 - FODBOLD: Flot pokalcomeback i Spanien
Athletic Bilbao har netop leveret et kæmpecomeback på hjemmebane i Copa del Rey-opgøret mod Villareal. Gæsterne var kommet foran 2-0 i første halvleg, men i anden halvleg fik Athletic snøret støvlerne og braget derudad. Således stod der 3-2 til hjemmeholdet, da dommeren for lidt siden fløjtede af. Bilbaos mål blev sat ind af Inaki Williams, Aritz Aduriz og Aymeric Laporte. Returopgøret spilles 13. januar.

13.32 - FODBOLD: Bliver Gytkjær den næste dansker i Rosenborg?
De har i forvejen både Tobias Mikkelsen og Mike Jensen, men nu kan Rosenborg få et helt trekløver af danskere. Den tidligere Lyngby- og FC Nordsjælland-angriber Christian Gytkjær bliver nemlig rygtet til den norske storklub, der netop har sluppet ligatopscorer Alexander Søderlund til St. Etienne. Klubben holder klokken 15 i dag pressemøde, hvor flere norske medier forventer, at Gytkjær, der i øjeblikket er på kontrakt i Haugesund, vil blive præsenteret som ny Rosenborg-spiller.

Her ses Christian Gytkjær i hans tid i FC Nordsjælland i infight med AaBs Kjetil Wæhler.
Her ses Christian Gytkjær i hans tid i FC Nordsjælland i infight med AaBs Kjetil Wæhler. Foto: Henning Bagger
Vis mere

13.15 - FODBOLD: Klopp vil have udlejet midtstopper tilbage
Skaderne er væltet ind over Liverpool, hvor klubbens tyske manager Jürgen Klopp lige nu må se bort fra sine tre foretrukne midterforsvarere: Martin Skrtel, Mamadou Sakho og Dejan Lovren. Derfor har Liverpool nu bedt om at få Tiago Ilori, der i øjeblikket er udlejet til Aston Villa, tilbage. Ilori har, siden han kom til Liverpool i 2013, aldrig spillet en kamp for klubben, og heller ikke i Aston Villa er det blevet til spilletid.

13.01 - FODBOLD: FIFA forlænger suspendering af Blatter-støtte
Jerome Valcke var den kontroversielle FIFA-præsident Sepp Blatters højre hånd i verdensforbundet. Valcke faldt dog, da det kom frem, at han tilsyneladende havde en central rolle i den bestikkelsessag, der har rystet FIFA i de seneste mange måneder. Onsdag valgte FIFA at forlænge Valckes suspendering.

LÆS HELE HISTORIEN HER

12.45 - FODBOLD: Konkurrence på vej til Pierre-Emile Højbjerg
Det har ikke været nogen ubetinget succes, siden den danske landsholdsspiller Pierre-Emile Højbjerg blev udlejet fra Bayern München til Schalke 04. Og nu får danskeren tilsyneladende endnu mere konkurrence på Schalkes midtbane. Klubben meddeler i hvert fald i dag, at Dynamo Kievs Younes Belhanda er på vej til holdets træningslejr, hvor han vil undergå et lægetjek.

LÆS HELE HISTORIEN HER

11.53 - FODBOLD: Bayern-komet hylder Guardiola - men vil ikke med ham til sommer
Douglas Costa har imponeret stort og er braget ind på den internationale scene, efter han i sommer kom til Bayern München og under træner Pep Guardiolas vinger. Her befinder han sig godt, fortæller han til Sport Bild:

»Jeg kom til Bayern på grund af Pep. De første seks måneder med ham har været fantastiske, det bliver de næste seks måneder helt sikkert også. Jeg har lært meget af ham. Han er et geni, og jeg kan lære mere af ham på en time, end jeg kan lære af andre på et år,« siger Costa, der dog ikke skal med videre, når Guardiola stopper i den tyske storklub til sommer:

»Jeg har ikke overvejet det i ét sekund, og der er ingen chance for det, for jeg har store ambitioner her.«

Douglas Costa er på ingen tid blevet offensiv nøglespiller i Bayern München.
Douglas Costa er på ingen tid blevet offensiv nøglespiller i Bayern München. Foto: MICHAEL DALDER
Vis mere

11.41 - FODBOLD: Nigeriansk fodboldchef skudt af røvere
Det nigerianske fodboldforbund meddeler onsdag, at et højt stående medlem af forbundets direktion, Ibrahim Abubakar, er blevet dræbt. Ifølge forbundet blev han skudt, da bevæbnede røvere trængte ind i hans hjem.

11.22 - FODBOLD: Newcastle byder på fransk stjernespiller
Ifølge den franske avis L'Equipe har Newcastle budt 25 millioner euro eller godt 185 millioner kroner for Lyons Alexandre Lacazette. Sidste sæson blev den franske landsholdsangriber topscorer i Ligue 1 med 27 træffere, mens han i denne sæson har måttet nøjes med seks scoringer i 15 kampe. Newcastle ligger i øjeblikket under nedrykningsstregen i Premier League og har i snit scoret mindre end ét mål pr. kamp.

Alexandre Lacazette kan være på vej til Premier League.
Alexandre Lacazette kan være på vej til Premier League. Foto: JEFF PACHOUD
Vis mere

11.11 - FODBOLD: Klopp og de mange skader
I aftes blev både playmaker Coutinho og midtstopper Dejan Lovren skadet for Liverpool, der nu har en skadesliste lang nok til at kunne sætte et helt hold - hvis en spiller da er villig til at trække i nogle målmandshandsker. Se hele listen og læs om de utrolige skadesproblemer, Jürgen Klopp har haft siden sin ankomst i Beatles-byen.

Normalt storsmilende Jürgen Klopp har fået noget at gruble over i Liverpool.
Normalt storsmilende Jürgen Klopp har fået noget at gruble over i Liverpool. Foto: Carl Recine
Vis mere

11.02 - FODBOLD: Her kan du se Brøndby i opstarten
Superligaen ligger i vinterhi, men flere klubber er allerede tilbage på træningsbanen, og ligaens nummer fem, Brøndby IF, har netop offentliggjort programmet for deres opvarmningskampe. Det kan du se her:

22. januar kl. 16:00: FC Roskilde – Brøndby IF
29. januar - 9. februar: Træningslejr inkl. tre kampe i Portugal - hele kampprogrammet kan ses på The Atlantic Cups hjemmeside (eksternt link)
14. februar kl. 14:00: Malmö FF – Brøndby IF
21. februar kl. 15:00: Viborg FF – Brøndby IF

10.36 - FODBOLD: Fodboldboss truer med selvmord
Det engelske fodboldforbunds formand Greg Dyke er fuldstændig klar over, at England indtager favoritrollen i deres gruppe til EM i Frankrig til sommer. Så store favoritter, at Greg Dyke lufter den ultimative konsekvens, hvis det ikke lykkes at komme videre.

»Så skyder vi os selv,« siger Greg Dyke ifølge BBC.

LÆS HELE HISTORIEN HER

10.23 - FODBOLD: Bliver Bale byttet med belgier?
De engelske medier flyder over med rygter om den tidligere Tottenham-stjerne, der aldrig rigtig har fundet sit topniveau i Real Madrid. Daily Mail skriver, at Manchester United er klar til at donere 75 millioner pund til Real Madrids klubkasse, hvis waliseren bliver sendt deres vej. En anden avis, Daily Mirror, skriver, at Bale kan blive brik i en større byttehandel mellem Chelsea og Real Madrid, som vil få formsvage, belgiske Eden Hazard plus en pose penge, hvis Chelsea får Bale.

Eden Hazard (tv) og Gareth Bale (th) har begge svært ved at få spillet til at køre i deres klubber og kan blive brikker i en stor byttehandel.
Eden Hazard (tv) og Gareth Bale (th) har begge svært ved at få spillet til at køre i deres klubber og kan blive brikker i en stor byttehandel. Foto: CARL COURT
Vis mere

09.40 - FODBOLD: Så mange millioner vil Gladbach give for ukendt dansker
Herhjemme er han ret ukendt navn, men i Tyskland har Borussia Mönchengladbach set sig varme på HB Køges 21-årige venstreback Kristian Pedersen, der lige nu er til prøvetræning i den tyske tidligere storklub. Ifølge det tyske fodboldmedie Kicker skulle der allerede være aftalt en pris, der angiveligt skulle ligge omkring 625.00 euro, svarende til 4,6 millioner kroner.

09.30 - FODBOLD: Midtbanegeneral forlænger i AaB
Her onsdag morgen har AaB offentliggjort, at rutinerede Rasmus Würtz har forlænget sin kontrakt, så den nu løber til sommeren 2018.

»Selvom jeg er 32 år, så føler jeg stadig, at jeg har et udviklingspotentiale i AaB, og jeg mener også, at jeg har en rolle, hvor jeg kan bidrage,« siger Würtz til klubbens hjemmeside.

09.19 - FODBOLD: City vil hente Messi for at få Guardiola
Den engelske avis Daily Express skriver i dag, at Manchester City er så vilde efter få Bayern München-træner Pep Guardiola på trænerbænken, at de vil hente Lionel Messi. Den lille argentiner og Guardiola kender hinanden særdeles godt fra deres fælles tid i Barcelona, hvor de vandt trofæer på stribe. Handlen, såfremt den sker, må formodes at blive historiens største med en transfersum på mere end en milliard kroner. Hvis den altså sker.

Foto: LLUIS GENE
Vis mere

09.10 - FODBOLD: Bye bye, Brøndby?
En storsponsor i svenske Örgryte bekræfter, at klubben er interesseret i at hente Brøndbys Johan Elmander, og veteranangriberen skulle være positiv over for et skifte over Øresund.

LÆS HELE HISTORIEN HER

08.57 - TENNIS: Suveræn Wozniacki smadrer amerikaner!
Caroline Wozniacki har her til morgen været fyr og flamme og ikke efterladt nogen tvivl mod amerikanske Christina McHale, der blev slået 6-0, 6-2 ved WTA-turneringen i Auckland, New Zealand. Dermed er Wozniacki videre til tredje runde, hvor hun skal op imod verdensranglistens nummer 69, rumænske Alexandra Dulgheru.

LÆS MERE HER

08.31 - FODBOLD: Dansker sagde nej til 18 millioner om året
Lasse Schöne har tilbragt hele sit professionelle i det hollandske, hvor han i dag er en af de rutinerede kræfter i storklubben Ajax Amsterdam. Og Holland er åbenbart et godt sted at være, for danskeren sagde i sommerpausen nej til hele 18 millioner kroner om året i russiske Dynamo Moskva.

LÆS HELE HISTORIEN HER

08.24 - TENNIS: Wozniacki tromler afsted
Det blev i første sæt til klokkeklart æg til amerikanske Christina McHale, der over for Caroline Wozniacki ikke fik et ben til jorden og tabte 0-6. I andet sæt har danskeren fortsat dominansen og er lige nu foran 2-0 i andet sæt.

08.17 - HÅNDBOLD: Er Toft Hansen færdig på landsholdet?
Det sendte chokbølger gennem håndbolddanmark, da det stod klart, at den skade, landsholdets forsvarsgeneral Rene Toft Hansen havde pådraget sig en i en kamp for Kiel, var så slem, at den ville holde ham ude af EM-slutrunden. Men situationen kan være endnu værre end frygtet. Stregspilleren selv åbner for et scenarie, hvor han ikke kommer til at spille rødt og hvidt længere.

»Det her er min anden korsbåndsskade. Med den belastning, der er på klubholdet, kan det jo godt være, jeg har spillet min sidste landskamp. Det ved jeg jo ikke,« siger han i et interview med BT, som du kan læse her.

Foto: PATRIK STOLLARZ
Vis mere

08.11 - TENNIS: Wozniacki fortsætter det gode spil
Ved WTA-turneringen ASB Classic i Auckland, New Zealand viser danske Caroline Wozniacki lige nu en flot form tidligt på året. I skrivende stund er hun foran 5-0 i første sæt i andenrundekampen mod amerikaneren Christina McHale. Kom så, Wozzy!