DET VAR ALT FOR BT SPORTENS LIVEBLOG DENNE FREDAG. TAK FORDI I FULGTE MED. LØRDAG VENDER VI STÆRKT TILBAGE MED ENDNU FLERE NYHEDER FRA IND- OG UDLAND.
23.00 HÅNDBOLD: BT's håndboldkommentator gør kort status over HSV-konkurs
22.13 HÅNDBOLD: Klaus Thomsen bliver sorteper
Den danske håndboldlandstræner, Gudmundur Gudmundson, har efter aftenens træning skåret en enkelt mand fra og udtaget den endelige EM-trup. Sorteper bliver overraskende højrebacken Klaus Thomsen. Til gengæld er Michael Damgaard, der har døjet med ankelproblemer, erklæret klar til kamp. Læs om landstrænerens overvejelser her.
22.03 HÅNDBOLD: Veteran redder Polen fra fiasko i åbningskamp
Der skulle en straffekastredning bare et halvt minut før tid til fra veteranen Slawomir Szmal, for at Polen kunne trække sig sejrrigt ud af åbningskampen mod Serbien. 29-28 vandt værtsnationen, der skal hæve sit niveau kraftig, hvis den vil spille med om medaljer ved EM på hjemmebane.
21.29 HÅNDBOLD: Damgaard trænede med
Midt i den kedelige nyhed om Hamburg SV's konkurs er der dog også godt nyt på håndboldfronten - i hvert fald set med danske briller. For det lykkedes nemlig Michael Damgaard at fuldføre hele landsholdets træning uden problemer. Backen har døjet med ankelproblemer siden Golden League-stævnet i Paris, men synes nu atter klar til kamp.
21.26 HÅNDBOLD: HSV Håndbold er erklæret konkurs
Frygten har eksisteret længe, og nu er det en realitet. Håndboldklubben Hamburg SV, der i sæsonen 12/13 vandt Champions League, er til aften blevet erklæret konkurs. Det betyder, at de danske landsholdspillere Hans Lindberg og Casper U. Mortensen og også klubbens tredje dansker Allan Damborg skal ud og finde sig en ny arbejdsgiver. Følg udviklingen her.
21.08 HÅNDBOLD: Værterne er i problemer
Værtsnationen Polen må gå til pause bagud 14-15 og to mænd i undertal mod Serbien i sin første kamp ved håndbold-EM.
21.05 SKISPORT: OL-guldvinder anklages for at mishandle sin far
Kan du huske Picabo Street? Skiløberen, der i slut-90'erne vandt både VM og OL i super G. I dag er hun langt fra fordums berømmelse. Læs den tragiske historie her.
20.55 FODBOLD: Bendtner-fanen Bruce vil give en 10'er for sin gamle stjerne
Man siger, at gamel kærlighed ikke ruster, og sådan er det også for engelske Steve Bruce, når det kommer til Nicklas Bendtner. Hull-manageren har trænet danskeren to gange i henholdsvis Birmingham og Sunderland, og det ville han ikke have noget imod at gøre igen:
»Han er en spiller, jeg altid godt har kunnet lide, så hvis han er tilgængelig og kan spille for en 10'er om ugen, så er vi interesseret,« siger han på en pressekonference.
Læs mere her.
20.43 HÅNDBOLD: FCM tæt på overraskelse i Champions League
Selv om de fleste håndboldøjne disse dage er rettet på herrernes EM i Polen, bliver der altså også kastet med harpiksbefængte bolde andre steder. Blandt andet i kvindernes Champions League, hvor FCM håndbold var tæt på en overraskelse mod CSM Bukarest. Læs mere om den kamp her.
20.34 FODBOLD: Fodboldspiller på glat is
Tobias Levels er gaznske givet ikke den mest populære mand i sin klub Ingolstadt. Læs her hvorfor spiller er kommet på glat is.
20.28 HÅNDBOLD: Så er hjemmebanefavoritterne igang
Aftenens sidste kamp ved EM i håndbold er den, hele Polen har ventet på. Værtsnation skal i aktion mod Serbien, og det var ikke svært at høre, hvem der har hjembanefordel, da de to hold sang nationalsange. Polen har et massivt publikum i ryggen.
19.58 HÅNDBOLD: Island slår Norge i stort drama
Med en scoring i 10 sekunder før tid og en kæmpe redning af Björgvin Gustavsson til allersidst vinder Island det nordiske brag i første runde ved EM 26-25 over Norge. Læs referatet den dramatiske kamp her.
19.45 HÅNDBOLD: Frankrig trak fra til sidst
Det lignede længe en tidlig overraskelse ved EM i håndbold, hvor Makedonien i sin åbningskamp mod Frankrig ydede de forsvarende verdens- og europamestre stor modstand. Men mod slutningen kneb de franske stjerner for alvor ballerne sammen og vandt sikkert 30-23. Kampen blev i øvrigt dømt af det danske dommerpar Martin Gjeding og Mads Hansen. Læs referatet her
19.38 FODBOLD: Real Madrids sikkerhedsnet
Real Madrid har anket det transferforbud, de er blevet pålagt, men får de ikke medhold, er det klubbens talentafdeling, der skal levere spillerne. Her kan du se et udpluk af stjernefrø, der står på spring.
19.16 FODBOLD: Nyt hold ramt af transferforbud
I går var det Real Madrid og Atletico Madrid, der bliver ramt af transferforbud. I dag er det i dag er det et hold fra det britiske. På grund af brud på reglerne om financial fairplay må Cardiff City fra den næstbedste engelske række ikke købe spillere i resten af januar måned. Dermed lider de samme skæbne som blandt andre Bolton, Nottingham Forest og Fulham. Læs mere her
19.02 FODBOLD: Louis van Gaals latinoproblem
Manchester United-træner Louis van Gaal har det ikke let for tiden. På banen kniber det gevaldigt med at få resultaterne hjem og uden for står kritikerne i kø for at træde den fladt liggende hollænder. En af dem er den aldrende målmaskine Luca Toni, der i sin tid i Bayern München kom alvorligt på kant med netop van Gaal. Ifølge italieneren er et af hans gamle træners store problemer, at han ikke kan håndtere sydlandske spillere fra latinske lande:
»Louis van Gaal kan cannot holde os ud, siger Toni til italienske Corriere dello Sport.
»I Bayern ledte han altid for en anledning til at brokke sig over mig, Franck Ribery og Lucio, fordi fansene elskede os«
18.56 HÅNDBOLD: Norge vinder første slag om Norden
Der er knald på i opgøret mellem Norge og Island ved håndbold-EM. Nordmændene kan en smule overraskende gå til pause med en snæver etmålsføring.
18.44 HÅNDBOLD: Sløv af de forsvarende mestre
Frankrig har indledt sit titelforsvar ved håndbold-EM i Polen ganske stille og roligt. Mod Makedonien er stillingen i åbningskampen 12-12 ved pausen.
18.39 HÅNDBOLD: Homogate udløser hård kritik
De danske håndboldspillere blander sig nu også i debatten om EHF's forbud mod regnbuefarvet anførerbind. Læs mere om den sag her.
18.18 HÅNDBOLD: Nordisk brag i første EM-runde
De ligger hårdt ud i gruppe B ved EM i herrerhåndbold, hvor Norge netop har givet bolden op til et nordisk brag af de store mod Island.
I gruppe A møder Frankrig lige nu Makedonien i en kamp, der efter et kvarter står lige 8-8.
18.01 HÅNDBOLD: Uheldig dansker er optimist inden afgørende test
Michael Damgaard er blevet testet på spillerhotellet, inden han i aften skal træne med resten af landsholdet og overbevise Gudmundur Gudmundson om, at han er klar til at spille mod Rusland lørdag. Umiddelbart er han optimist. Læs hvorfor her.
17.44 HÅNDBOLD: Kroatien åbner EM med sejr
EM i herrerhåndbold er igang. Kroatien og Hviderusland fik lov åbne turneringen, og trods en svingende præstation hev kroaterne som ventet en favoritsejr hjem på 27-21 efter 15-15 ved pausen. Læs mere her.
17.33 FODBOLD: Spanien gentager pokalfinale i kvarten
Spanierne får sig en gentagelse af sidste års pokalfinale allerede i kvartfinalen, hvor Barcelona og Atletic Bilbao har trukket hinanden. De øvrige kampe i Copa del Rey ser således ud:
Valencia-Las Palmas
Sevilla-Mirandes
Celta Vigo-Atletico Madrid
17.31 FODBOLD: Sønderjyske slog unge tyskere i første træningskampe
17.15 FODBOLD: Hiddink indrømmer, at Chelsea er i nedrykningsfare
José Mourinho nægtede at anerkende det, men Chelseas nye manager, Guus Hiddink anderledes realistisk om risikoen for, at den kriseramte storklub rykker ned:
»Det er virkeligheden. Vi har to svære kampe foran os. Hvis du ikke samler point der, ved du ikke, hvad de andre gør. Premier League kan overraske dig,« siger han ifølge BBC.
17.05 FODBOLD: Riddersholm er tilfreds trods debut-nederlag
AGF spillede i dag sin første træningskamp med Glen Riddersholm i spidsen. Det endte med et nederlag til Esbjerg. Alligevel var den nye træner tilfreds:
»Det vil være underligt, hvis der ikke var ting, vi skal hjem og arbejde med. Men overordnet set, når jeg ser på den ændringsparathed, den enkelte spiller havde i dag - og den måde holdet forsøgte individuelt og kollektivt at arbejde med de facetter, vi har arbejdet med op til dagens kamp - så er jeg faktisk ovenud tilfreds med selve præstationen,« siger han til Aarhus Stiftstidende.
16.40 HÅNDBOLD: Ny deadline for Damgaard
Manden, der er udset til at aflaste Mikkel Hansen på det danske håndboldlandshold, Michael Damgaard, bliver endnu engang testet for sin skadede ankel, når klokken 20 har ny træning i Polen. Derefter træffer Gudmundur Gudmundson beslutning om, både truppens størrelse og om Damgaard skal udtages til første kamp mod Rusland lørdag. Læs mere her.
16.35 HÅNDBOLD: Håndboldkommentator kigger i spåkuglen
Håndbold-EM er få timer for kickoff, men vil du allerede nu have et overblik over, hvordan det kommer til at gå i gruppespillet, så giver BT's håndboldkommentator, Søren Paaske, sit bud lige her.
16.11 FODBOLD: FCK sender målmand til Berlin
Så er det endelig officielt. Efter en god prøvetræning har Union Berlin fra den tysk 2. Bundesliga bidt til bolle og købt den tidligere U21-landsholdsmålmand Jakob Busk af FC København. Læs mere her
15.54 FODBOLD: Lyngbys redningsmænd er meldt til politiet
Hovedsponsoren Hellerup Finans, der for kort tid siden reddet fodboldklubben Lyngby fra konkurs, er blevet meldt til politiet af Finanstilsynet. Årsagen er, at firmaet angiveligt har overtrådt den såkaldte prospektpligt.
Ulovlighederne skal have stået på i februar 2014 til februar 2015, hvor Hellerup Finans stillede investorer, der købte aktier i selskabet, tårnhøje afkast i udsigt. Ifølge Finanstilsynet forsøgte Hellerup Finans at undgå prospektpligten i sit salgsmateriale ved at skrive, at investorerne minimum skulle købe aktier i Hellerup Finans for 1 mio. kr., men i praksis har Hellerup Finans solgt aktier for meget lavere beløb. Læs mere her.
15.25 - FODBOLD: Tabte debutkamp
Glen Riddersholm og AGF tabte i dag trænerens første kamp som træner i Aarhus. Det skete i en træningskamp mod Esbjerg. Resultatet blev 1-0 til Esbjerg. Læs referatet her.
15.19 - FODBOLD: Græsk interesse for Duncan
Det er lidt overraskende, men Morten Duncan Rasmussen er i forbindelse med en græsk klub. Læs hvem her.
14.41 - FODBOLD: Spalvis er ombejlet
Der er stor, global interesse for AaB-angriberen Lukas Spalvis. Det fortæller AaBs sportsdirektør, Allan Gaarde.
»Vi har fået enormt mange forespørgsler, ja faktisk ekstraordinært mange forespørgsler fra hele verden på Lukas. De er kommet fra både Asien, Østeuropa og de mere traditionelle markeder,« siger Allan Gaarde til BT.
Få hele historien her.
14.25 - FODBOLD: Det dufter af storsalg i FCK
Skal man tro Daniel Amarteys repræsentant, Hasan Cetinkaya, så er der millioner på vej til FCK, hvis handlen med Leicester går igennem. Læs mere her.
13.55 - FORMEL 1: Snekørsel i en Formel 1-racer?
Det er egentligt et vanvittigt projekt at lade en Formel 1-racer køre nedad en skibakke. Men det gør ikke noget for Formel 1-teamet Red Bull, der satte deres juniorkører Max Verstappen til at udføre det skøre projekt. Se mere herunder:
13.08 - CYKLING: Normann vs Cavendish
Lasse Normann Hansen får sin sag for, hvis han vil gentage OL-triumfen i Rio. Han skal nemlig kæmpe med selveste Mark Cavendish om adgangsbilletten. Læs mere her.
12.58 - HÅNDBOLD: Danmark blander sig ikke i homo-sag
Det danske håndboldforbund har ikke tænkt sig at blande sig i den såkaldte 'homo-sag' ved EM i Polen. Her er Sverige, Island og Norge blevet forbudt at spille med et regnbuefarvet anførerbind, der er symbol for homoseksuelles rettigheder. Læs hvorfor her.
12.20 - FODBOLD: Amartey følger 'pludselig' Leicester
Der foregår i øjeblikket en forhandling mellem FCK og Leicester om danskernes midtbanespiller Daniel Amartey. Det dufter af et salg af Amartey, som har imponeret hos FCK de seneste sæsoner. I dag kom der måske endnu et tegn på, at Amartey skifter til den engelske Premier League-klub. I hvert fald valgte Amartey pludselig at følge Leicesters Twitter-konto. BT følger sagen.
11.33 - FORMEL 1: Opruster med tidligere Ferrari-boss
Formel 1-teamet Manor, som danske Kevin Magnussen sættes i forbindelse med, har hyret en markant skikkelse på ledelsesgangen. Således har teamet ansat en ny chef for den aerodynamiske afdeling. Det er Nikolas Tombazis, der tidligere har haft en stor rolle hos Ferrari.
10.49 - FODBOLD: Esbjerg henter forsvarsspiller
Esbjerg handler ind i Fredericia, hvor klubben er lykkedes med at hente en forsvarsspiller i Fredericia. Spilleren er Nikolaj Hagelskjær. Læs mere her.
10.30 - FODBOLD: Madrid-klubber på jagt
Real Madrid og Atletico Madrid kan se frem til en truende transferkarantæne. Derfor er klubberne på jagt efter stjernespillere allerede denne vinter. Det skriver mediet The Sun. Læs hvem her.
10.10 - FODBOLD: Solbakken har nødplanen klar
Ståle Solbakken har ifølge sig selv en god plan parat, hvor eksempelvis Daniel Amartey skulle blive solgt i dette transfervindue. Her fortæller han her.
09.51 - CYKLING: Froome med konge-kontrakt
Tour de France-vinderen Chris Froome har scoret sig det, der angiveligt er verdens største cykelkontrakt i historien. 40 millioner scorer briten ifølge The Times. Læs mere her.
09.30 - FORMEL 1: Renault satser fortsat mest på Maldonado
BTs Formel 1-kommentator Peter Nygaard har i dag skrevet en klumme, hvor han ser forbindelsen mellem Kevin Magnussen og Renault efter i krogende. Nygaard mener, at Magnussen lige nu bruges som en brik i et spil, der skal presse penge ud af Pastor Maldonados storsponsor. Læs mere her.
08.57 - HÅNDBOLD: Forbyder homo-symbol
Allerede før håndbold-EM er begyndt i Polen, ulmer en skandale-sag under arrangementet. Således har det europæiske håndbold-forbund, EHF, forbudt det svenske, islandske og norske landshold at lade deres anførere spille med et regnbuefarvet anførerbind.
Begrundelsen fra EHF lyder, at bindet skal være en integreret del af den samlede spilledragt, og det er regnbuestriberne åbenbart ikke. Hos Sverige, Island og Norge har beslutningen vakt vrede. Og nogle spekulerer endda i, at der kunne være politiske agendaer bag beslutningen, da Polen tidligere har været kritiseret for landets holdning til homoseksualitet.
Læs mere her.
08.46 - FODBOLD: Tillykke, Andrew!
Brøndby-spilleren Andrew Hjulsager har efterhånden været inde omkring klubbens førstehold nogle sæsoner. I dag fylder han dog 'kun' 21 år.
08.35 - TENNIS: Wozniacki positiv før Australien
Danske Caroline Wozniacki har selvtillid for sæsonens første store udfordring i ved grand slam-turneringen, Australian Open.
»Det er et nyt år, og jeg ser frem imod forhåbentligt at få et godt år. Jeg føler mig godt kørende, og jeg føler, at jeg rammer boldene godt,« siger hun til TV2 Sport.
08.20 - FODBOLD: Hummel ny trøjesponsor for Danmark
I går meddelte Adidas, at det ikke længere skal være Danmarks fodboldlandsholds trøjesponsor. Og allerede i går gik der historier om, at Hummel nok ville afløse. I dag er det så officielt. Hummel har ingået en otte år lang aftale med DBU om at klæde det danske landshold på.
Hummel ejer- og bestyrelsesformand, danske Christian Stadil udtaler i en pressemeddelelse.
»Det Danske Fodboldlandshold og DBU er allerede en del af vores brand DNA, så i dag er det som at komme hjem igen og en stor dag for os. Vi tror grundlæggende på, at vi sammen med DBU kan skabe værdi og historie for Danmark og de danske fans, og at vi sammen kan skabe positiv forandring gennem fodbolden.«
Læs mere her.