Esbjerg forstærker superligaholdet med topscorer Anders Nøhr fra 1. divisionsklubben AC Horsens. Superligaklubben har skrevet en treårig kontrakt med den 22-årige AC Horsens-spiller, der begynder i Esbjerg, når han har afsluttet sin bachelor i erhvervsøkonomi fra Handelshøjskolen i Århus om en måned.

- Jeg havde snakket med Horsens om en forlængelse af samarbejdet men føler, at det er tiden at tage springet og give karrieren en chance på fuld tid. At valget faldt på Esbjerg har flere grunde: Ove Pedersen er kendt for at give unge spillere chancen, og Esbjerg spiller en god gang fodbold, hvor der udfordres meget over kanterne, hvilket passer godt til min spillestil, siger Anders Nøhr.

/ritzau/