Den 26. juni er det 16 år siden, at Danmark lod sig hylde som konger af Europa og vinder af fodboldens europamesterskab på Nya Ullevi i Göteborg.

B.T. går en tur nedad memory lane og ser, hvad der blev af fodboldheltene fra ’92.

Om en god måneds tid vil roligans landet over kippe en ekstra gang med klaphatten, mens de vender bøffer på grillen i sommervejret og lade tankerne vandre til dansk fodbolds hidtil største triumf, men i disse dage er det muligt at gense suset fra slutrunden og de glade dage i Sverige i 1992.

Fodboldfilmen '..Og det var Danmark' har ramt de danske biografer og genopliver billederne fra dansk fodbolds 'guldalder' fra dynamitdrengenes bold-eksplosioner i 80erne til den store EM-triumf i ’92.

For fans af ældre dato kan de dejlige stunder genopleves, og yngre kan stige med på fodboldhistorien udfoldet på det store lærred.

Glemmer det aldrig
Heltene fra ’92 har ikke behov for at se filmen, de husker tydeligt juni måned i Sverige for snart 16 år siden.

- Jeg glemmer det aldrig, det er helt sikkert, det var en fantastisk oplevelse at være med til, siger Torben Piechnik.

Stopperen var med i den sidste puljekamp mod Frankrig og derefter semifinalen mod Holland og finalesejren over Tyskland.

- Når man spørger folk, hvad de lavede den aften, hvor vi vandt EM, så kan alle huske, hvor de var, og hvad de foretog sig. Da først vi kom tilbage til Danmark og så Rådhuspladsen proppet med mennesker, så gik det op for os, hvor stort og vildt det var for danskerne, siger Piechnik.

Han er en af spillerne fra Ricardos guld-trup, der har valgt en anden levevej end fodbolden, efter den aktive karriere stoppede.

Spillere som Peter Schmeichel, Brian Laudrup, Lars Olsen og Kent Nielsen er alle i kølvandet på den aktive karriere forstat inden for fodboldens verden som eksperter og trænere.

Navne der stadig indtager det danske medie- og fodboldbillede. Andre er forsvundet fra sportens overskrifter, men minderne lever stadig i bedste velgående, selvom hverdagen ikke længere står i den lille rundes tegn.

- Min karriere stoppede jo blandt andet efter et juridisk slagsmål med Lyon, så ville jeg bare prøve noget helt andet, jeg var træt af fodbold, siger Torben Frank, som i dag arbejder for Coop som indkøber.

Frank opnåede fem landskampe heraf tre venskabskampe. De sidste to faldt under slutrunden i Sverige.

- Ja, det var jo godt timet, nu det skulle være. Sportsligt set så var kampen mod Frankrig det største for mig, fordi jeg spillede hele kampen, men alt i alt var det jo en fantastisk fed oplevelse. Det er jo et stort stykke danmarkshistorie, vi skrev i de dage, siger Torben Frank.

- Jeg havde behov for en afstikker væk fra fodbolden, da først min karriere stoppede. Selvom jeg på sin vis er tilbage i gamet, så kan jeg ikke se mig selv som eksempelvis træner på den lange bane, siger Mogens Krogh, der er ansat i fodboldklubben Hvidovre som sponsorchef.

Efter 11 år som målmand for Brøndby tog Mogens Krogh en afstikker til golfens verden og arbejdede i to år med golf projektet Royal Golf Club på Amager.

- Jeg har jo fodbold i blodet, så da jeg fik et tilbud fra Hvidovre, hvor jeg kunne bruge mine evner inden for handel og kommercielle interesser, så var jeg ikke i tvivl og vendte tilbage til fodbold, siger Mogens Krogh.

Set fra bænken
Målmanden så hele slutrunden i ’92 fra bænken.

- Jeg havde min andel i triumfen. Det var en kollektiv triumf, hvor alle i truppen spillede deres rolle og bidrog med noget både på og uden for banen. Desuden har jeg optaget EM-finalen på video og ser den af og til i mit sommerhus, og jeg må rose Peter Schmeichel mere og mere for hver gang, jeg genser den. Hans præstation var i verdensklasse mod tyskerne. For hver gang jeg ser kampen, opdager jeg nye detaljer i hans målmandsspil, og han kan ikke roses nok for den kamp, siger Mogens Krogh.

Den tidligere Brøndby-målmand og resten af ’92 truppen ses en gang om året til et møde i EM-heltenes egen forening 'Emma'.

'Så får vi en bid brød og en øl og snakker om gamle dage, og hvordan det går nu, og hvad der er sket siden sidst, det er fantastisk hyggeligt at se alle gutterne fra den gang. Selv om man selvfølgelig ikke glemmer EM-dagene, så er det stadig fedt at få genopfrisket de gode minder, siger Torben Frank.