I september var den spanske motorcykelstjerne Ana Carrasco ude for et voldsomt styrt, hvor hun brækkede flere ryghvirvler.

Nu har hun netop overstået sin anden operation, hvor hun har fået fjernet plader og skruer i ryggen og på Instagram deler hun nu billeder af sine ar.

»CT-scanningerne viste, at læsionerne er godt helede, så vi har fjernet titaniumpladerne. Vi fylder hullerne, som skruerne efterlod i knoglerne, med frysetørret knogle for at fremme knoglens genopretning.«

»Hvis alt går godt, så vil Ana være i stand til at genoptage træningen om to uger og køre motorcykel igen yderligere to uger efter,« lyder den opmuntrende melding fra lægerne Dr. Ubierna og Dr. Coceres ifølge solomoto.es.

Ana Carrascso blev udskrevet fra hospitalet lørdag. Det skriver hun i et opslag på Instagram, hvor hun også takker de læger, som har taget sig af hende.

Hun fortæller også, at operationen gik godt, og at hun glæder sig til at kunne køre motorcykel igen.

Carrasco skrev i 2018 historie, da hun som den første kvinde vandt Supersport 300 World Champoionship og dermed kunne kalde sig for verdensmester som blot 21-årig.

På daværende tidspunkt kørte hun for David Salom Junior Team.