Den amerikanske golfstjerne Scott McCarron kunne fredag fejre en stor milepæl i sit liv. 

Han kunne nemlig efter adskillelige kemo- og strålebehandlinger endelig kalde sig kræftfri efter et intensivt kræftforløb med lymfekræft. 

Derfor kunne den amerikanske atlet - traditionen tro - ringe med en klokke på hospitalet, der signalerer, at han netop er rask og fri for kræft. 

Den rørende video deler han i et opslag på X. 

Hændelsen blev mødt med stor applaus af folk omkring stjernen, da han fredag endelig kunne ringe med klokken på sygehuset. 

'Tak til alle læger og sygeplejesker, der tog sig godt af mig. Tak til alle mine venner, familie og alle, der har bedt en bøn for mig. Jeg er evigt taknemmelig. Nu tilbage til golf,' lød det blandt andet i opslaget. 

Scott McCarron blev 23. marts i år diagnosticeret med en form for lymfekræftknude.