Det endte helt galt for Joel Tomkins i sidste weekend.

De fleste er nok klar over, at rugby er en kontaktsport, men den 33-årige rugbystjerne kom alligevel lidt for tæt på sin modstander i sidste uge.

For i kampen mellem Leeds Rhinos og Catalan Dragons stak Joel Tomkins nemlig en finger op i numsen på Leeds-spilleren Richie Myler.

Det skriver BBC.

33-årige Joel Tomkins (i midten).
33-årige Joel Tomkins (i midten). Foto: ADRIAN DENNIS
Vis mere

I første omgang lagde kampens dommer ikke mærke til den upassende opførsel fra Tomkins, selv om Myler kom med store protester.

Men efterfølgende viste flere tv-billeder, hvordan Joel Tomkins havde taget sportens nærkontakt til et nyt niveau.

Hændelsen satte herefter ild til de sociale medier, og derfor valgte rugbyforbundet da også at sanktionere Catalons Dragons-spilleren.

Og den beslutning har nu ført til hele otte dages karantæne til Tomkins, som derudover kan se frem til at skulle betale i omegnen af 5.000 kroner i bøde for 'upassende opførsel'.

Ifølge det engelske medie hører hændelsen til én af mest alvorlige kategorier inden for spillets lovgivning i England. Her er minimumsstraffen nemlig otte karantænedage.

Det er dog ikke første gang, Joel Tomkins er havnet i problemer. I 2018 røg han også ind i noget af et stormvejr uden for banen.

Dengang kom det frem, at han havde forulempet en kvindelig medarbejder på en pub i Wigan, skrev The Telegraph.

Tomkins var så hårdt ramt af skandalen, at han overvejde at stoppe karrieren, lød det.