Byen Jonesborough i Tennessee agerede kulisse til en ubærlig ulykke i fredags.

Her styrtede en faldskærmsudspringer til jorden, dødeligt såret, da han landede voldsomt på David Crockett High School Stadion.

Det skete kort inden en highschool-kamp i amerikansk fodbold. Han afgik senere ved døden.

Sådan skriver CBS News.

Faldskærmsudspringeren, en 55-årig mand, efterlader sig en familie med en partner samt børn og børnebørn. Han var en garvet faldskærmsudspringer med mere end 1.500 spring på bagen.

Ifølge vidner blev faldskærmen ellers åbnet, som den skulle, men manden endte med at flyve i cirkler kort inden det fatale styrt.

»Vores største sympati går til familien til den omkomne faldskærmsudspringer,« siger Jerry Boyd, som er leder ved Washington County Schools ifølge CBS News.

David Crockett High School og modstanderholdet fra David Boone har nu fået tilbudt professionel hjælp.

Opgøret blev gennemført med forsinkelse, efter den tilskadekomne, nu afdøde, blev fløjet til hospitalet. Der blev afholdt et minuts stilhed.