Martin Pusic skifter København ud med Aarhus.

Ifølge BTs oplysninger skifter den kontroversielle angriber fra FC København til AGF på en aftale for resten af foråret. Dette blev natten til onsdag bekræftet af begge klubber.

FC København hentede ham i FC Midtjylland i sommer, fordi Federico Santander var blevet skadet, og de pludselig havde brug for en erstatning. Opholdet i FC København har dog været en stor nedtur for angriberen, der engang var så farlig, men som ikke scorede en eneste gang i hovedstaden.

I AGF skal Martin Pusic supplere angrebet, der efter Morten 'Duncan' Rasmussens afgang til Polen består af André Riel og Kasper Junker.

Ifølge BTs oplysninger betaler FC København 50 procent af den løn, som Martin Pusic' havde til gode i klubben. Dermed ophæver de også kontrakten med Pusic, som altså skifter til AGF. Han havde et halvt år tilbage af sin kontrakt i København.

LÆS OGSÅ: Officielt: Morten "Duncan" Rasmussen skifter til polsk fodbold

Østrigske Martin Pusic er 30 år, og han har været vidt omkring. I Danmark har han tidligere repræsenteret Esbjerg og FC Midtjylland.

Rettet klokken 23:49 med oplysningen om, at Martin Pusic ikke skifter på en lejeaftale, men har fået ophævet sin kontrakt med FCK og skifter til AGF.

Opdateret,onsdag kl. 00.45 med, at både FCK og AGF bekræfter skiftet