Det var dramatiske scener, der udspillede sig i weekenden, da Philadelphia Eagles mødte Dallas Cowboys i fodboldligaen NFL i USA.

Desværre var det den forkerte dramatik. Det handlede nemlig ikke om spillet på banen. Det skriver det amerikanske medie TMZ.

På tilskuerpladserne opstod der således tumult mellem fans fra Philadelphia Eagles og Dallas Cowboys. Og det eskalerede meget hurtigt, mens folk så på.

En Cowboys-fan begyndte at slå en Eagles-fan, efter de havde skændtes verbalt relativt kort. Efterfølgende begyndte en anden Cowboys-fan ligeledes at slå løs på en Eagles-fan.

Du kan se hele den ubehagelige episode på den ene tribune i videoen, som du finder nederst i denne artikel.

Det vides ikke på nuværende tidspunkt, hvorfor det hele udviklede sig så voldsomt, og det er ligeledes uklart, om ordensmagten er blevet inddraget i episoden, fordi der er blevet lagt sag an.

Det amerikanske medie skriver heller ikke i første omgang noget om, at Eagles-fansene er kommet til skade efter mødet med Cowboys-fansenes mange slag.

På banen sejrede Dallas Cowboys meget sikkert. Gæsterne slog således Philadelphia Eagles med hele 51-26.