Svenske Frida Karlsson vandt Tour de Ski søndag middag, hvorefter grimme scener opstod.

Karlsson kollapsede lige efter, hun passerede målstregen og blev båret væk på en båre af og modtager nu lægehjælp i et telt.

Det skriver flere svenske medier, heriblandt Aftonbladet og Expressen.

Efter de dramatiske billeder er det svenske skiforbund kommet med en status på den 23-årige langrendsløbers tilstand.

Foto: MARCO BERTORELLO
Vis mere

»Hun er vågen og taler med en læge,« siger pressechef for det svenske skiforbund, Astri Lindbäck.

Frida Karlsson flotte samlede sejr, der var den første svenske Tour de Ski-sejr i 15 år, blev overskygget af det pludselige kollaps lige efter målstregen.

»Meget skræmmende. Det vil tage hende lang tid at komme sig over dette. Hun blev utrolig træt. Da hun passerede vores kommentatorboks, troede jeg ikke, hun ville komme i mål,« siger Viaplay-ekspert Anna-Karin Strömstedt til Expressen.

Det svenske skiforbund fortæller videre til det svenske medie, at hun efter et par minutter var oppe igen og nu har det bedre.

Foto: MARCO BERTORELLO
Vis mere

Frida Karlsson tog den samlede sejr med en margin på 33 sekunder efter den 10 kilometer lange rute.

Karlsson havde et forspring på 1 minut og 12 sekunder før søndagens berygtede afslutning på slalombakken Alpe Cermis i Val di Fiemme i det nordlige Italien.

Den kraftprøve klarede Frida Karlsson bedst af alle, og hun var ikke i nærheden af at formøble sit forspring og den samlede sejr.

Selvom 23-årige Frida Karlsson måtte nøjes med en placering som nummer 15 på den sidste etape, vandt hun Tour de Ski.