Det er alvorlige anklager, der skyller ind over Yannick Agnel i disse dage.

Den franske svømmer, som er dobbelt olympisk mester, blev lørdag sigtet for voldtægt og seksuelle overgreb.

Anklagemyndigheden krævede at få den franske svømmer i detention, men det blev ikke tilfældet. Derfor kunne den 29-årige Agnel forlade retten i Mulhouse lørdag omkring klokken 20, skriver L'Équipe.

Yannick Agnels ulovligheder skulle angiveligt være sket i 2016, hvor han trænede i Mulhouse.

Yannick Agnel vandt OL-guld i London i 2012.
Yannick Agnel vandt OL-guld i London i 2012. LEON NEAL

Offeret er angiveligt en af sin daværende træners døtre. Dengang var hun 13 år gammel, og hun var en del af samme svømmegruppe.

L'Équipe skriver også, at Agnel blev anholdt ved sin lejlighed i Paris torsdag formiddag.

Dernæst blev han varetægtsfængslet i to døgn - indtil lørdag sidst på formiddagen.

RMC Sport skriver, at sagens efterforskning påbegyndte i forbindelse med, at en svømmer, der trænede med Agnel fra 2014 til 2016 i netop Mulhouse, anlagde en retssag.

En række svømmere, nuværende som pensionerede, er allerede er blevet afhørt som en del af efterforskningen.

Yannick Agnel stoppede som professionel svømmer som kun 24-årig i 2016 efter OL i Rio.

Hans olympiske titler stammer fra OL i London i 2012, hvor han både vandt guld i 200 meter fri og 4x100 meter fri.

Siden pensionen har han været sportsdirektør i en e-sportsklub og ekspert på tv.