Efter mere end 40 år vil Ole Olsen ikke mere.

»Jeg er lettet og meget stolt over, at der nu er fundet en løsning for fremtiden,« siger den danske speedway-konge.

Når 2019 begynder, vil han ikke længere stå i spidsen for Vojens Speedway Center - i stedet vil sønnen Jacob Olsen overtage det hæderkronede speedway-stadion, der har lagt slagger til mange store stykker sportshistorie

»Det er ikke fordi, Jacob er min søn, men jeg tror næppe, der findes andre i kongeriget, der kan magte den store opgave, som venter. Jacob har et enormt drive og et stort netværk. Han er samtidig passioneret omkring sporten og dygtig til at bygge det rigtige hold op omkring sig,« siger Ole Olsen i en pressemeddelelse.

OIe Olsen fra sin tid som aktiv.
OIe Olsen fra sin tid som aktiv. Foto: Palle Hedemann
Vis mere

Vojens Speedway Center åbnede i 1975. Dengang med fyldte tilskuerpladser, tæt på 40.000. I de senere år har der været mere stille omkring anlægget.'

Som Ole Olsen anfører:

»Det er ikke nogen hemmelighed, at anlægget trænger til en opgradering,« siger den mangedobbelte verdensmester.

Ambitionen er at få et hold i den bedste danske speedway-liga i 2020, men allerede næste år vil der igen være speewdway i verdensklasse i Vojens.

Jacob Olsen tager over efter sin far.
Jacob Olsen tager over efter sin far.
Vis mere

Her skal den danske afdeling af VM-grandprix-serien køres i den lille sønderjyske by efter at have været kørt i København og Horsens i de senere år.

Jacob Olsen er klar til at tage over.

»Jeg synes, det er det rigtige tidspunkt, og mit hjerte har altid brændt for sporten. Samtidig ser jeg mange muligheder, både for Vojens Speedway Center, men også for at kunne gøre en forskel for dansk speedway som helhed,« siger Jacob Olsen,  der tidligere har været speedway-landstræner.

Han forestiller sig også, at anlægget i fremtiden kan bruges til andet en speedway:

Ole Olsen med nogle af de mange pokaler, han vandt i sin aktive karriere.
Ole Olsen med nogle af de mange pokaler, han vandt i sin aktive karriere. Foto: Christian Liliendahl
Vis mere

»Centret kan jo sagtens rumme anderledes tiltag som for eksempel kurser for ervervslivet eller kulturelle events og koncerter,« siger Jacob Olsen.

Ole Olsen blev verdensmester tre gange, i i 1971, 1975 og 1978.

Og han forlader ikke speedway-sporten helt. Han har i mange år med sit firma Speedsport arbejdet med at opbygge speedway-baner på arenaer, hvor der ikke er en permanent bane. Det fortsætter han med.

Jacob Olsen har i de seneste 14 år været medejer af kæden Design Cykler.