Dansk musikstjerne får tv-tjans - skal kommentere favoritholdet
I aften kan man opleve Niels Brandt i en ny og uvant rolle.

I aften kan man opleve Niels Brandt i en ny og uvant rolle.

Niels Brandt, forsanger i det danske succesband Minds of 99, tager en lille pause fra musikscenen i aften.
I stedet sætter han sig bag kommentarmikrofonen hos Disney+ for at guide streamingplatformens seere igennem FC Københavns udebaneopgør mod serbiske Røde Stjerne i Conference League.
Niels Brandt kommer ikke til at sidde alene i kendis-kommentatorboksen, hvor han får selskab af dj og radiovært Pelle Peter Jencel.
Minds of 99-forsangeren er stor FC København-tilhænger, og han har ofte været at finde i FCK's udebaneafsnit i Europa. Og han har også tidligere kendiskommenteret FCK-kampe.
FCK fik i øvrigt en fremragende start på årets Conference League med en flot 3-0-sejr hjemme over portugisiske Braga.
FC Københavns kamp i Beograd fløjtes i gang klokken 18.45. Samtidig spiller FC Nordsjælland hjemme mod bulgarske CSKA Sofia.
Klokken 21.00 tager AGF imod albanske Egnatia i Randers. Og FC Midtjylland er værter for et opgør imod belgiske St. Truiden.
Du kan selvfølgelig følge alle opgør live her på bt.dk.