Den danske landsholdslegende Henrik ‘Store’ Larsen er ikke tilfreds med, at Danmark og Tjekkiet skal spille lørdagens kvartfinale i Baku i Aserbajdsjan.

Det fortalte han i B.T.s fodboldpodcast Fodbold FM, hvor han var gæst tirsdag med radioværten Kenneth Karskov. Du kan høre podcasten nederst i artiklen eller i din podcast-app.

Henrik ‘Store’ Larsen er ærgerlig over, at kampen skal spilles i Baku, fordi det er besværligt for danske og tjekkiske tilskuere at få billetter til landet og kampen.

»Det er et kæmpe problem, at der ikke kan komme tilskuere, men der er ikke noget at gøre. Money talks. Den er ikke længere, og det er synd for fodbolden,« siger Henrik ‘Store’ Larsen.

Danmark-Frankrig (2-1) under EM i fodbold, 1992. Henrik Larsen scorer Danmarks første mål. EM , European championship. Here the Danish team against France. The match ended 2-1. Here Henrik Larsen scores the first goal. The Danish football team won the EM.
Danmark-Frankrig (2-1) under EM i fodbold, 1992. Henrik Larsen scorer Danmarks første mål. EM , European championship. Here the Danish team against France. The match ended 2-1. Here Henrik Larsen scores the first goal. The Danish football team won the EM. Foto: Palle Hedemann
Vis mere

De danske roligans kæmper i disse dage med at finde vej til Baku. Turen vil vare op mod 52 timer i bil og være både ‘dybt risikabel og farlig’.

Ifølge den pensionerede landsholdsangriber der blev topscorer ved EM-slutrunden i 1992 i Sverige, så er tilskueropbakningen til landsholdet vigtig for holdets præstation.

»Da vi spillede ovre på den anden side i Sverige, og den opbakning vi fik. Man bliver altså lige en halv meter højere. Det får man ikke, når der kun sidder 500 eller 1000 danskere. Selvfølgelig hjælper det lidt, men det fylder jo ikke noget på et stadion med plads til næsten 70.000,»siger Henrik ‘Store’ Larsen.

Kampen skal spilles på det enorme Baku Olympic Stadium, der har plads til 68.000 mennesker. I 2019 blev Europa League-finalen spillet på samme stadion, og dengang var der store tomme områder på tilskuerpladserne.

I 2019 blev Europa League-finalen spillet for 51.300 tilskuere, selvom der kunne have været 68.000 på det halvtomme stadioon REUTERS/Phil Noble
I 2019 blev Europa League-finalen spillet for 51.300 tilskuere, selvom der kunne have været 68.000 på det halvtomme stadioon REUTERS/Phil Noble Foto: PHIL NOBLE
Vis mere

Ifølge Henrik ‘Store’ Larsen burde kampen være spillet i en af de andre værtsbyer.

»Tænk, hvis vi havde spillet i Rom, så havde der været tusindvis af danskere, tusindvis af ttjekkerog man ville få en fantastisk kamp, hvor iitalienerneogså ville bakke op. Det er noget helt andet, det her. Det er så synd for turneringen synes jeg,« siger Henrik 'Store' Larsen.

Du kan høre hele programmet herunder eller i din podcast-app.