Som den første region i verden vil tre nordiske lande anerkende matchfixing-sanktioner på tværs af landegrænser.
Gotland. Den danske kamp mod matchfixing fortsætter og kan i de kommende år brede sig globalt.
I første omgang etablerer Danmark, Sverige og Norge et samarbejde, der sikrer, at hver nation anerkender de sanktioner, der bliver tildelt i nabolandene.
Hvis en idrætsudøver eksempelvis får en straf for matchfixing i to år i Norge, skal straffen også gælde i de to andre lande. Sådan fungerer reglerne ikke i dag.
Fredag eftermiddag blev samarbejdet vedtaget på et fælles nordisk møde på den svenske ø Gotland.
- Matchfixing er ødelæggende for idrættens ånd og troværdighed. Derfor er det et vigtigt smuthul i systemet, vi har lukket, siger Poul Broberg, der er chef for Public Affairs i DIF.
- Det er et stort problem for retsfølelsen, at straffede atleter reelt bare har kunnet tage Øresundstoget en halv time fra København og fortsætte karrieren i Sverige.
DIF indførte som det første nationale forbund et samlet regelsæt på matchfixingområdet på tværs af idrætter.
Poul Broberg håber, at det nordiske samarbejde kan danne grundlag for et stærkere internationalt samarbejde på området.
- Matchfixing er i den grad en international udfordring. Vi har set eksempler på straffede danske atleter, der har fortsat karrieren i udlandet.
- Derfor håber vi, at den nordiske aftale kan danne grundlag for en samlet international lovgivning på området.
- Det har vi allerede set på dopingområdet, der på mange måder er sammenligneligt på den måde, det ødelægger idrætten, siger Broberg.
I første omgang forventes Danmark, Norge og Sverige at indgå bindende aftaler inden udgangen af 2019.
- Det er en pålagt opgave, at man i september 2019 som eksempelvis svensk fodboldspiller ikke bare kan tage over sundet og spille, hvis man har en sanktion i Sverige.
- Har du fået otte måneders karantæne i Sverige, så får du det også i Danmark, siger Broberg.
DIF har en jurist, der sidder med i den ekspertgruppe, der rådgiver Den Internationale Olympiske Komité (IOC) på området.
- Så vi sidder med helt inde i kernen, hvor vi gerne vil sidde.
- Vi er ligesom på dopingområdet afhængige af, at vi får en international indsats på det her, og at vi får sat nogle mere faste rammer for det, siger Broberg.
Det er grunden til, at Danmark vender sig mod IOC, som har en global rolle på matchfixing-området.
- I fremtiden kommer vi særligt fra dansk side til at arbejde meget aktivt for via IOC at skabe en global ramme for det strafsystem, vi gerne vil have indført.
- Vi kan komme til IOC med nogle konkrete modeller, som viser, hvordan det kan gøres uden alt for meget bureaukrati og fælles lovgivning.
- Vi har den model, vi gerne vil promovere til IOC, der så kan komme med nogle mere håndfaste anbefalinger til de 206 olympiske komitéer, siger Broberg.
/ritzau/
