Paraatleten Daniel Wagner mistede benet som 14-årig i en ulykke.

Siden har han gjort det til en mærkesag at vise sit handicap frem. Senest, da han blev nummer to i den seneste sæson af Vild med Dans.

B.T. fangede ham inden Sport 2022 i Herning, hvor han fortalte om sine tanker.

»Jeg har taget lidt Vild Med Dans med benet i dag og har fået lavet noget mega fedt tøj,« griner Wagner, da han viser sit outfit frem.

Du kan se det i videoen øverst.

Wagner mistede benet i en trampolinulykke, og det betød, at han måtte sadle sit liv om.

»Det er en del af den situation, jeg blev sat i ved at miste benet som 14-årig og lige pludselig blev stemplet som handicappet. Hvad betyder det? Jeg har ligesom skullet redefinere mig selv, og det har jeg tacklet via sporten. Det er den læring, jeg vil ud til folk med et handicap og bare folk helt generelt,« siger han og fortsætter:

»I den verden, vi lever i, kæmper alle med et eller andet, men vi snakker måske ikke så meget om det. Og den måde, jeg gerne vil bidrage med, er sporten og Vild med Dans. Og det er fordi 'Intet er muligt'-prisen passer så godt til mig, og den er jeg superbeæret at få lov til at uddele den,« siger Wagner.

Du kan følge hele showet her på bt.dk.