I 1994 blev kunstskøjteløber Nancy Kerrigan overfaldet. Hendes knæskal skulle slås itu. Isprinsessen skulle elimineres. I dag, 24 år efter, lever sagen, der trak overskrifter og skabte en regn af beskyldninger mod ærkerivalen Tonya Harding, videre.
To mænd sidder i hver deres ende af den skøjtearena, hvor den glamourøse kunstskøjteløber Nancy Kerrigan træner. Den ene af mændene, den muskuløse Shane Stant, bærer en læderjakke, brune vandrestøvler og sorte læderhandsker. I det ene bukseben gemmer han en knippel.
Han rejser sig og sætter sig igen. Det er et tegn til hans medsammensvorne, Derrick Smith. Ofret er lokaliseret, og hun forlader isen og tager sine skøjter af. Nu vil han forsøge at smadre hendes højre knæ med en knippel.
Overfaldet på Nancy Kerrigan skete 6. januar 1994 under forberedelserne til US Women's Championship i den amerikanske storby Detroit. Selve konkurrencen skulle finde sted dagen efter, og her skulle det besluttes, hvem der blev kvalificeret til at deltage i Vinter-OL i Lillehammer knap halvanden måned senere. Der var to pladser, og der var rift om dem. Både Nancy Kerrigan og Tonya Harding var bejlere til pladserne.
»To amerikanske skøjteprinsesser er blevet hovedpersoner i et drama om penge, misundelse og jalousi,« skrev Berlingske dengang om overfaldet på Nancy Kerrigan.
Og et drama var det.
Både Nancy Kerrigan og Tonya Harding kommer fra arbejderklassefamilier, men der stopper fællestrækkene også.
Kerrigan opfyldte idealet på en glamourøs og elegant kunstskøjteløber, mens Tonya Harding i højere grad måtte kæmpe for sin plads på isen. Kerrigan havde de gode sponsorer og var iklædt dyre dragter fra modeskaberen Vera Wang, mens Harding optrådte i dragter, hendes mor havde syet.
Harding havde astma. Harding havde muskler.
»Hun har aldrig lagt skjul på, at hun skøjter for penge, og hendes liv på isen er mere præget af kraft end af ynde. Hun bander, ryger og kører pickup-truck,« skrev Berlingske i 1994 om Tonya Harding.
En kvinde, hvis barndom var præget af flytninger, morens druk og en halvtom pengepung. For at få råd til skøjteundervisning samlede Tonya Harding og hendes mor tomme flasker langs vejkanten. Og hun fik sin første pistol som femårig.
Nancy Kerrigan voksede op i en kærlig familie, der ivrigt heppede på hende. Tonya Harding var produkt af morens femte ægteskab ud af syv.
Talrige gange har Tonya Harding fortalt om, hvordan hun er blevet tæsket. Hun har fortalt om, hvordan moren har kastet en kniv efter hende, og hvordan hendes eksmand, Jeff Gilloly, som hun blev gift med som 19-årig, ifølge Hardings udsagn på et tidspunkt skød mod jorden, men kuglen ændrede kurs mod hendes ansigt.
Og netop denne Jeff Gilloly skulle vise sig at spille en afgørende rolle i overfaldet på Nancy Kerrigan.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Den muskuløse Shane Stant følger efter en kameramand, som filmer Nancy Kerrigan, da hun forlader skøjtebanen. Imens går Derrick Smith ud til flugtbilen.
Shane Stant smyger sig igennem et forhæng og passer Nancy Kerrigan op. Han griber fat om kniplen med begge hænder og slår hende på højre ben. Det mest strategiske sted, for hendes højre ben er hendes landingsben.
Han rammer få centimenter over hendes højre knæ. Men han får ikke gjort så meget skade, som han ønsker.
Han kan ikke høre knogler brække.
Shane Stant haster hen til den dør, som han dagen forinden havde udset sig til flugtvej. Da var den åben, men i dag er den låst. Men undslippe bliver han nødt til.
Han smadrer sig igennem ruden af plexiglas med hovedet først.
Indenfor bliver der råbt: »En eller anden, stop ham.«
Men det er for sent. Shane Stant befinder sig i vinterkulden. Han kaster kliplen under en bil, finder Smith, og sammen flygter de fra stedet.
Han efterlader en hulkende Nancy Kerrigan, der tager sig til benet.
»Hvorfor, hvorfor?« Hun skriger det igen og igen. Hendes far slutter sig til. Men ikke tids nok til at redde hende fra overfaldet.
Mens Nancy Kerrigans skrig forstummer, begynder overfaldet at placere sig i folks bevidsthed.
Det bliver starten på et drama, der ekkoer ud i hele verden. For var det mon ærkerivalen - Tonya Harding, der var den første amerikanske kunstskøjteløber til at udføre det svære spring triple axel - der stod bag overgrebet?
Lægen, der undersøgte Nancy Kerrigan, sagde til The New York Times, at »han (overfaldsmanden, red.) tydeligvis prøvede at svække hende.«
Shane Stant blev blot bestilt til at gøre det beskidte arbejde for 6.500 dollar. Det var Tonya Hardings eksmand, Jeff Gilloly, der havde bestilt overfaldet. Og planlægningen begyndte måneder forinden. Et par dage inden jul blev den 22-årige Shane Stant spurgt af sin onkel Derrick Smith, om han kunne tænke sig at skade nogen for penge.
»Vil du nedlægge en skøjteløber,« lød spørgsmålet.
Han ville have detaljer, og i første omgang lød det fra Shawn Eckardt, Tonya Hardings bodyguard, at han skulle skære hendes akillessene over.
Det nægtede Shane Stant, og de indgik en aftale om, at han skulle skade hende så meget, at hun ikke kunne stå på skøjter. De fire mænd aftalte, hvordan de bedst kunne angribe hende.
De kunne slå hende ihjel, foreslog Eckardt. Men det ville være at gå for langt, mente de andre.
Selv om det var Tonya Hardings eksmand, der stod bag overfaldet, nægtede hun at være indblandet i det. Hun fastholdt, at hun først vidste besked, da angrebet havde fundet sted. En uskyld, hun har fastholdt i 24 år.
»Hvis jeg havde vidst det, havde jeg forhindret det. Det siger jeg fra mit hjertes dyb,« har Tonya Harding senere sagt.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Til trods for at hun konsekvent fastholdt sin uskyld, voksede der fra mange kanter et had mod hende, mens befolkningen sympatiserede med den smukke og folkelige Nancy Kerrigan.
Længe havde de kæmpet om folkets interesse og pladsen som folkets ukronede skøjteprinsesse. Og denne så Nancy Kerrigan ud til at vinde, selv om Tonya Harding skøjtede sig ind på førstepladsen til US Women's Championship. Mesterskabet, som Nancy Kerrigan trænede til, da hun blev overfaldet, og som hun på grund af dette kke kunne deltage i.
Overfaldet svækkede ikke Nancy Kerrigan så meget som håbet. Hun fik ikke varige mén, og hun skøjtede formidabelt ved Vinter-OL i Lillehammer, som hun alligevel fik lov til at deltage i. Hun vandt sølv.
Tonya Harding derimod sluttede uden medaljechancer som nummer otte. Et defekt snørebånd stod i vejen for, at hun kunne brillere.
Og selv om hun ikke blev dømt for medvirken i overfaldet, fik hun en bøde på 160.000 dollar og 500 timers samfundstjeneste. Senere samme år mistede hun titlen, som hun vandt ved US Women's Championship. Og hun blev udelukket fra the United States Figure Skating Association for livet. Både som kunstskøjteløber og som træner.
Shawn Eckardt, Shane Stant og Derrick Smith blev hver idømt 18 måneders fængsel. Jeff Gillooly derimod blev idømt to år fængsel og en bøde på 100.000 dollar.
Tonya Hardings side af sagen har i manges øjne ikke vægtet højt. Hun blev betegnet som en skurk. Et skurkebillede, der vandt genklang mange steder.
»Stærkest i erindringen hos de fleste står naturligvis nogle af de mange skøjteprinsesser. Nogle smukke, nogle søde, nogle sexede og de fleste meget, meget dygtige. Og så har der været nogle, som faldt uden for. Som eksempelvis Tonya Harding. Den amerikanske heks, som det meste af verden kom til at hade forud for vinter-OL i Lillehammer i 1994,« skrev Berlingske i et tilbageblik på Tonya Hardings karriere i 2005: »Men Tonya Harding var ikke bare en heks, som mange hadede eller i bedste fald tog afstand fra. Hun var også en sølle figur, som ikke var omgivet af de mest begavede og sympatiske mænd.«
Tonya Hardings eksmand tog senere hævn ved at dele intime optagelser fra deres bryllupsnat på købevideo.
Og offentligheden fortsatte med at hade den forhenværende skøjteprinsesse.
»Der er blevet kastet rotter i min postkasse, efterladt på mit gulv. Overalt i mine biler,« siger Tonya Harding i et nyt interview med The New York Times, hvor hun fortæller sin side af sagen.
(Artiklen fortsætter under billedet)
En ny film, »I, Tonya«, som er instrueret af Craig Gillespie, undersøger Kerrigan-Harding-fejden fra Tonya Hardings synspunkt. Filmen, der har premiere torsdag, er baseret på timelange interview med Tonya Harding og hendes eksmand, Jeff Gillooly.
Og filmen viser ikke bare Tonya Hardings turbulente opvækst. Den viser også, hvordan hun kæmpede imod, da verden vendte sig mod hende.
»I, Tonya« er allerede blevet taget godt imod i udlandet. Allison Janney, der spiller Tonya Hardings mor, modtog prisen for årets bedste kvindelige birolle ved Golden Globe-uddelingen. Og da Oscar-nomineringerne tirsdag blev offentliggjort, gik tre af dem til »I, Tonya«.
Mens filmen får premiere verden over, har Tonya Harding valgt at fortælle om historien bag overfaldet på Nancy Kerrigan. Blandt andet i et interview med ABC News, hvor hun for første gang fortæller, at hun vidste, at noget var under opsejling. At hun overhørte en samtale en måned eller to inden overfaldet.
»Jeg overhørte, at de talte om ting. Om »at måske vi skulle tage nogen ud, så vi kan sikre os, at hun kommer på holdet«. Og jeg kan huske, at jeg sagde til dem: »Hvad helvede er det, I taler om? Jeg kan godt stå på skøjter.«
