Conor McGregor i særlig hyldest til Brad Pitt: 'Den her er for dig, makker'
MMA-fighteren 'sympati'-drikker nu med den amerikanske skuespiller Brad Pitt, der netop kunne afsløre, at han drikker alkohol igen.

MMA-fighteren 'sympati'-drikker nu med den amerikanske skuespiller Brad Pitt, der netop kunne afsløre, at han drikker alkohol igen.

Den verdenskendte amerikanske skuespiller Brad Pitt kunne forrige uge afsløre, at han atter var tilbage på alkoholvognen – efter syv års ædruelighed.
Men han er tilsyneladende ikke den eneste kendis, der igen kan nyde de alkoholiske drikke.
For nu kan den irske MMA-fighter Conor McGregor afsløre, at han er begyndt at drikke igen. Det afslører han på det sociale medie X, hvor han blandt andet også nævner skuespilleren.
'Jeg har besluttet mig for at tage et par pints af verdens mest cremede stouts. Til støtte for min skuespillerkollega Brad Pitt. Tag den med ro, Brad,' lyder det i opslaget.
Kort efter kunne han dele en video af den mørke øl, som blev skænket til ham i et glas med ordene: 'Denne her er for dig, makker'.
I et interview med Esquire kunne Brad Pitt ærligt fortælle, at han nu glædeligt kunne skænke sig selv en fadøl eller smage en gin og tonic.
Dog ville han kun indtage alkoholiske dråber i moderate mængder. For den 62-årige skuespiller uddybede, at han var meget bevidst omkring de mængder, som han indtog.
»Jeg kan få et glas vin, jeg kan godt få et par stykker, men ikke for mange. Jeg er nødt til at være professionel omkring det,« udtalte han.
Det er dog ikke nyt, at Hollywood-skuespilleren tidligere har kæmpet med et alkoholmisbrug. Tilbage i 2017 åbnede han op omkring sine problemer og fortalte blandt andet, at han havde brugt halvandet år i afvænningsgrupper for at komme på rette spor.
Den 37-årige MMA-stjerne har været afholden i sit indtag af alkohol blandt andet grundet sin profession som MMA-kæmper i UFC.
Alligevel oprettede han 2019 sit eget whiskeymærke ved navn Proper Number Twelve.