Et 'som i et porno-blad'. Og 'komplet uacceptabelt'.

Sådan lyder der nogle af klagerne over Jennifer Lopez og Shakira.

Der er nu kommet et præcist tal på, hvor stor utilfredsheden har været med det pauseshow, som de to berømte sangerinder fremførte i forbindelse med årets Super Bowl. Det skriver CNN.

Ifølge mediet har 1.312 amerikaner klaget til den relevante instans, Federal Communications Commission, over deres optræden, hvor der blev mavedanset, poledanset og twerket. Der blev også ført en hånd ned i skridtet ved en enkelt lejlighed eller to. Se showet øverst i artiklen

Shakira og Jennifer Lopez.
Shakira og Jennifer Lopez. Foto: Rob Carr
Vis mere

Knap halvdelen af klagerne omhandlede, at pauseshowet var upassende for børn.

CNN har desuden offentliggjort nogle af klagerne:

  • 'Jennifer Lopez' optræden ved Super Bowls pause var ekstrem eksplicit og komplet uacceptabelt for en begivenhed, hvor familier og børn så med. jeg måtte sende mine børn ud af rummet,' skriver en seer fra Utah.
  • 'Pauseshowet var meget seksuelt ladet. Jeg har aldrig set så mange sex-positurer uden for et pornoblad,' skriver en seer fra New York.
  • 'Jeg var ikke forberedt på at skulle forklare min 11-årige datter, hvorfor Jennifer havde så sparsomt med tøj på eller hvorfor hun tog sig i skridet. Min datter spurgte mig, om hun ville blive syg at være så afklædt,' skriver en seer fra Washington.

Der var cirka 102 millioner amerikanere, der så årets Super Bowl.

Selv kampen mellem Kansas City Chiefs og San Francisco 49ers, der blev spillet rundt om halvlegsshowet, blev vundet af førstnævnte - og det var der nok i virkeligheden mindst lige så mange, der var utilfredse med...