Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Damian Casey blev kun 29 år.

Måske kender du ham ikke, men han var en af de allerstørste stjerner inden for sin sport, hurling.

Hans dødsfald har sendt Irland og Hurling-miljøet i en choktilstand, efter det kom frem, at den unge mand omkom på tragisk vis i Spanien, hvor han var til bryllup. Det skete i en ulykke i en swimming pool.

Det skriver flere medier herunder BBC.

Hurlingsporten minder en del om hockey og er nationalsporten i Irland.

Casey var på toppen af sin karriere og var ofte anset som en af de bedste nogensinde på sin position.

Siden dødsfaldet er det strømmet ind med tilkendegivelser, støtte og sorg på sociale medier.

'Vi er dybt berørte over at høre om Damians tragiske død,' skriver hans tidligere skole, Ulster University eksempelvis på Twitter.

'Vi sender vores dybeste sympati og kondolerer til hele hans familie i denne meget triste tid.'

Gaelic Players Association (GPA), som repræsenterer spillere inden for en række forskellige sportsgrene, der spilles i gæliske lande som eksempelvis Irland og Skotland, kommer også med en rørende hilsen.

'Spillere rundt i Irland er knuste for Damian Caseys venner og familie,' skriver GPA.

'Damian stak ud som person og som leder. På banen var han en troldmand med sjældne færdigheder. Han var en af os. Han var den bedste af os. Hvil i fred, Damian.'