På torsdag sender FCM tre årgange fra deres fodboldakademi til London, hvor de skal teste deres evner mod Chelseas tilsvarende talenthold.

Besøget kan på sigt udvikle sig til et mere formaliseret samarbejde. Det håber man i hvert fald på i det midtjyske.

- Det er utroligt spændende for FCM. Hvis vi leverer varen med vores hold og individuelle talenter, satser vi på mere faste rammer for et samarbejde med eksempelvis træningskampe mellem de to klubbers talenter og lignende, siger chefen for FCMs fodboldakademi Clus Steinlein til B.T.

- Det er fedt, at Chelsea og Frank Arnesen vil se vores tre årgange på fodboldakademiet – et kæmpe skulderklap til vores talent-arbejde.