Cecilie Schmeichels liv som fodbolddatter har ikke altid været lige nemt.

Og den 30-årige influencer har da også tidligere åbent fortalt om sin opvækst, som blandt andet var præget af mobning.

Noget, som hun nu igen åbner op om i et stort interview i Billed-Bladets printudgave.

Her fortæller Schmeichel-datteren om en opvækst, hvor hun hele tiden følte, at hun skildte sig ud fra resten af den fodboldglade familie.

Cecilie Schmeichel er tidligere landsholdsmålmand Peter Schmeichels yngste barn og altså lillesøster til landsholdets nuværende målmands-klippe, Kasper Schmeichel.
Cecilie Schmeichel er tidligere landsholdsmålmand Peter Schmeichels yngste barn og altså lillesøster til landsholdets nuværende målmands-klippe, Kasper Schmeichel. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

»Jeg synes, jeg har haft en rigtig god barndom – på trods af mobning. Men det har været svært at finde min egen vej, så på den måde har jeg følt mig som det sorte får i familien, samtidigt med at jeg har været overvægtig,« siger hun i interviewet.

Og netop overvægten blev en øjenåbner for hende i 2017, da hun fødte datteren Sofie.

For efter fødslen, som var præget af problemer, gik det op for Cecilie Schmeichel, at mun måtte lægge sin livsstil om, hvis hun skulle være den mor, hun gerne ville være.

»Jeg kunne ikke engang sidde på gulvet og lege med mine børn, og sådan en mor vil jeg ikke være. Jeg vil gerne være aktiv, så det var for børnenes skyld, at jeg tog mig sammen og tabte 30 kilo,« siger hun til Billed-Bladet.

Cecilie Schmeichel har tidligere fortalt, hvordan hendes barndom var plaget af mobberi på grund af hendes overvægt.

Og det var især, da familien flyttede til Danmark, at det gik helt galt.

Her startede et sandt mobbehelvede for Cecilie Schmeichel, der med egne ord var blevet 'rigtig stor', på den skole, hun startede på i Hellerup.

Den historie kan du læse mere om HER.

Cecilie Schmeichel har sammen med sin mand, Joakim Pilkær, børnene Noah og Sofie på henholdsvis seks og tre år.