Søndag eftermiddag stod det så klart, at man næsten blev blændet.
Holger Rune bliver et af de største danske sportsnavne nogensinde. Hvis ikke det største.
Råtalentet er så voldsomt, og drivkraften er så massiv hos den 19-årige Gentofte-knægt, at han vil kunne dominere én af klodens mest populære sportsgrene de næste 15 år.
Runes naturtalent er til at løfte alle grand slam-trofæerne og gnubbe skuldre med de største i tennishistoriebøgerne.
Men gigapotentialet skal forvaltes med den største omhu. Og Holger Rune skal i de kommende år navigere i et minefelt af faktorer, der kan forhindre hans amokløb mod fremtidige triumfer.
Der må ikke gå selvfedme i den. Han skal holde sig fra folk, der kun vil patte på hans succes. Han må ikke få smag for natteliv og hurtige biler.
Og så skal Holger Rune ignorere alle dem, der forsøger at lave om på ham.
Han skal lukke ørerne, når eksempelvis slagne over-the-hill-typer som den tredobbelte grand slam-vinder Stan Wawrinka efter nederlaget til danskeren i Paris aggressivt siger »tak for kampen« og samtidig beder Rune om at stoppe med at »opføre sig som en baby«.
Én ting er det ynkelige i, at en 37-årig besejret mand ikke har mere format, end at han absolut skal ødelægge et stort øjeblik for sin 19-årige overmand.
Én anden ting er det endnu mere ynkelige i, at en afdanket ketsjersvinger som Wawrinka føler, at det er hans opgave at opdrage på en tenniskomet, der suser mod verdenstoppen, som var han skudt ud af en bazooka.
Og Wawrinka er ikke den eneste voksne tennisstjerne, der har forsøgt at kyse Holger Rune. Husk bare tilbage på hele Casper Ruud-affæren under sommerens French Open.
Det er selvfølgelig desperation fra disse ældre konkurrenter – og man kan godt forstå dem. De står over for en teenager, de ikke kan tøjle på banen. En ung uimponeret dansker, der med sit temperament tromler det etablerede tennishierarki.
Det er et eller andet sted forståeligt, at de forsøger at intimidere attituden ud af ham. Det er den eneste måde, de har en chance på sigt. At ændre ham.
Holger – du skal ignorere dem!
Historien om Holger Rune i ungdomsårene var, at hans voldsomme temperament og attitude under kampene var hans egen værste fjende.
Men mon ikke vi i dag snarere skal se det som hans helt store styrke? Et vinderinstinkt, som vi dødelige ikke kan sætte os ind i. Man så ilden brænde i øjnene på ham i søndagens finale. Det var ketsjerkrig! Og sådan er det, hver gang Holger Rune går på banen. Modstanderen skal besejres – koste hvad det vil. Nederlag er ikke en option!
Det må man for alt i verden ikke pille ud af ham – og jeg er klar til at tilgive, når temperamentet går over stregen. For det vil det gøre med jævne mellemrum. Selvfølgelig er der en grænse – og den har Holger Rune forhåbentlig også selv fundet, da han for halvandet år siden kom i fortjent stormvejr efter homofobiske udbrud under en kamp.
Men Holger, du skal endelig blive ved med at være en stinkende dårlig taber. Og du skal bare nedstirre dine modstandere efter et vinderslag. Og du må også gerne gå bananas på dommeren, når du føler dig uretfærdigt behandlet.
Vær charmerende og ydmyg, når ketsjeren er pakket væk. Men husk – på banen ender de søde fyre som regel på andenpladsen.
