Når vi på B.T. Sport dækker Superligaen, benytter vi os af et fast element, vi kalder '3 ting vi lærte'. Her opsummerer vi og analyserer på den konkrete kamp.
Fremadrettet vil jeg bruge denne klumme på at lave samme øvelse på hele ligaen. Og der er i denne runde klare ting, der springer i øjnene.
1. Alexander Zorniger på vej i stormvejr
Brøndby lignede mod Sønderjyske et hold i opløsning. De har netop haft en længere landsholdspause, hvor alt fokus må have været på at få samlet holdet, og så falder det hele fra hinanden i første kamp. Det ser mildt sagt bekymrende ud.
Defensiven fungerer ikke, det er tydeligt for alle. Brøndby har lukket 10 mål ind deres seneste tre kampe, og den statistik fortæller alt om de øjeblikkelige problemer.
Der er mange forklaringer på disse, men jeg synes, det er værd at pege på 6’er-positionen. Fraværet af Christian Nørgaard gør ondt, for udfordringerne i det defensive kommer blandt andet, fordi Brøndby ikke har en stærk 6’er til at hjælpe og organisere holdet.
Det havde de i lederen Nørgaard, og Zorniger har prøvet med Josip Radosevic, Lasse Vigen og senest Dominik Kaiser, uden Brøndbys tyske cheftræner kan påstå, at han har fundet sin løsning.
Nederlaget til Sønderjyske er med til at udstille Brøndbys problemer, og alle kan nu se, at noget er helt galt.
Det er også værd at spørge, om Zorniger selv er en del af problemet. Har han hele holdet bag sig? Det gælder fra omklædningsrummet til ledelsesgangene. Jeg er i tvivl.
Jeg ved, at Alexander Zorniger og afgående sportsdirektør Troels Bech har haft en ophedet debat oven på Zornigers udtalelser i kølvandet på Besar Halimi-transferen. Her roste Brøndby-træneren Halimi, fordi han, modsat de resterende spillere, turde tage bolden til sig. Fint med ros, men den er samtidig med til at hænge andre ud.
Det er voksne og professionelle spillere i Brøndby, og de kan og skal kunne håndtere kritik, men når den jævnligt kommer og bliver personlig, så er der risiko for, at den gør ekstra ondt.
Zornigers ledelsesstil fungerer, når alt går godt. Men det er en udfordrende stil, når holdet ikke er i flow.
Det slider på gruppen. Jeg tror da heller ikke, vi har set eller hørt det sidste til Alexander Zornigers person i de kommende måneder. Han er på vej ind i et stormvejr, og vi har endnu til gode at se Zorniger agere under massiv og vedvarende kritik og krise.
2. FC Midtjylland stikker af sammen med FC København
I denne runde så vi for første gang, at der er slået et hul i toppen af Superligaen, hvor FCK og FCM nu har skubbet Brøndby lidt bag sig. AaB kan selvfølgelig lukke hullet mandag aften og trække toppen sammen igen, men man antyder et billede for resten af sæsonen.
FC Midtjylland var solide hjemme mod FC København.
For hjemmeholdet var opgøret også vigtigere end for FCK, dels fordi midtjyderne skulle have mindsket afstanden i tabellen, og dels fordi de forsvarende danske mestre havde behov for at vise, at de igen har niveauet til at spille med om guldet.
Det har de. Og disse indbyrdes opgør mellem guldkandidaterne er bare pokkers vigtige, særligt for selvforståelsen.
FCK var under niveau mod FCM, og jeg synes egentligt, det var overraskende. Længe har det lignet, at Solbakkens mandskab var inde i en fase, hvor fundamentet var så velstøbt, at der blot skulle lægges på i toppen.
Der er FC København tilsyneladende ikke endnu, og det må være et wakeupcall for spillerne, der ikke bare kan bade sig igennem superligasæsonen.
3. OB skal nok få vendt krisen
På Fyn har de skiftet Kent Nielsen ud med Jakob Michelsen, og effekten af den rokade har indtil nu ikke været positiv. OB tabte til Esbjerg - og for femte gang i sæsonen.
Lige nu har holdet kun seks point, og det er pinligt. Længere er den ikke. Michelsens mandskab skal meget hurtigt til at hive sejre hjem, hvis ikke tabellen skal brække over.
Midt i problemerne er der dog håb forude for OB. Holdet producerer faktisk chancer nok til at vinde deres kampe, og over tid må den dårlige tendens vende og pointene begynde at komme.
Selvfølgelig skal OB være i top-6, det kan slet ikke diskuteres. Og selvom der er meget langt derop, kan ingen i klubben tillade sig allerede nu at afskrive disse ambitioner.
Jakob Michelsen overtog jo heller ikke et hold, der var totalt i ruiner. Slet ikke.
Der skulle skrues og justeres, men ikke bygges helt om.
Der er bund i holdet, og Michelsen kan ikke kræve ekstra tid til at skabe et velfungerende hold. Det skal snart komme.
