KOMMENTAR

Landsholdet var under maksimalt pres og præsterede, da det var allermest påkrævet. Det var 'vind-eller-forsvind' mod Spanien, hvis danskerne skulle holde liv i medaljedrømmene, og Nikolaj Jacobsens tropper viste klassen og snuppede de to vitale point, som betyder, at de nu står med den videre EM-skæbne i egne hænder.

Scenariet er til at forstå: Tre sejre i de tre kampe i mellemrunden, hvor Slovenien, Tyskland og Makedonien venter; ja, så er Danmark i EM-semifinalen. Mindre kan vise sig at være nok, men tre sejre vil stensikkert sikre danskerne avancement til de rigtig sjove kampe.

Nu er det svært at tage noget som helst for givet i denne slutrunde, hvor overraskelserne står i kø, og vi kan da heller ikke bare læne os tilbage og forvente, at landsholdet sådan uden videre gør rent bord og tøffer problemfrit gennem mellemrunden.

Dertil skræmmer det uforklarlige udfald mod Tjekkiet naturligvis stadig.

Når det er sagt, så er Mikkel Hansen & co. i min optik favorit i samtlige tre opgør, og spiller landsholdet op til sit topniveau, vinder de også kampene. Derfor bør Danmark være med, når næste weekends medaljekampe spilles i Zagreb.

Ved I hvad – lad os da bare stramme den lidt: Danmark SKAL være med.

Presset var massivt før Spanien-opgøret, fordi Tjekkiets sejr over Ungarn betød, at et nederlag ville sende danskerne i mellemrunden med nul point, hvilket ville være så godt som ensbetydende med, at Danmark ikke kunne nå semifinalerne. Omvendt ville en sejr sikre de to point, som altså i første omgang afværger EM-fiaskoen.

Derfor var det et dansk landshold, som kom ind til kampen i en anderledes koncentreret udgave, end den pinlige version vi så i derouten mod Tjekkiet.

Der var langt mere snert i spillet fra første fløjt. Mikkel Hansen viste klassen fra start – både som målscorer og assistmager. Akkurat, som vi skal kunne forvente det af holdets største stjerne.

Og så takkede Peter Balling for landstrænerens tillid – efter at være blevet skrevet ind i truppen før Spanien-braget og gå direkte ind i startopstillingen – ved at spille en stor kamp med gode skud fra distancen og kvalitet i sine gennembrud.

Han skabte et flow i det danske angrebsspil, som vi savnede mod tjekkerne, og han formåede at give det en ny dimension ved at komme på det ’breee’ punkt’, som Nikolaj Jacobsen ofte taler om med sin fynske dialekt.  Otte mål fra Balling, som Spanien tydeligvis ikke havde forberedt sig på, gjorde nordvestjyden til kampens overraskende helt.

Apropos Nikolaj Jacobsen var kampen var også et eksempel på landstrænerens taktiske mod. Det kræver is i maven at lægge sine æg i Peter Ballings kurv, når han har siddet på tribunen i de to første EM-kampe og i øvrigt ikke leverede på synderligt højt niveau ved Golden League. Men Jacobsen gamblede. Og vandt.

Danmarks defensiv havde også en af sine bedre dage, og spanierne måtte slide hårdt for deres mål. Det var kun et par dumme danske udvisninger mod slutningen af første halvleg, som bragte Spanien tilbage i kampen.

De – set med danske briller – positive tendenser fortsatte i anden halvleg, hvor Danmark hele tiden fastholdt grebet om kampen og føringen på måltavlen. Derfor endte det altså med en dansk gevinst på 25-22.

Trods sejren er der dog en potentiel dyb og rigtig grim ridse i den danske lak. For det er meget bekymrende, at Niklas Landin gik ud af kampen med lyskeproblemer.

Den danske anfører har tidligere døjet med skader i den region i en længere periode, så det er virkelig dårligt nyt, hvis det er det, han igen er ramt af. Det vil være et alvorligt slag for de danske medaljeambitioner – også selvom Jannick Green har gjort det fornuftigt indtil videre ved EM.

Men lad os i første omgang glæde os over, at den påkrævede sejr over Spanien kom i hus. Og så må vi håbe, at den danske sundhedsstab er i topform i Varazdin og hurtigst muligt får Landin på højkant igen.