Der er stadig liv i de danske VM-drømme efter den nødvendige sejr over Brasilien.
Det er det allermest positive, vi kan tage med fra Danmarks gevinst på 24-18, som i første omgang har forhindret en dansk fiasko.
Og så er det ellers op til den enkeltes temperament at vurdere, hvordan man vælger at anskue tingene før fredagens skæbnekamp mod Frankrig.
Lad os begynde med ja-hatten på.
Håndboldkvinderne viste god moral og hev sig selv op efter den voldsomme skuffelse mod Tyskland. Det kommer til at give et mentalt boost frem mod Frankrig-kampen.
Stjernen Anne Mette Hansen ramte endelig noget, der minder om et anstændigt niveau.
Anfører Stine Jørgensen, der var smidt på bænken, kom ind i slutfasen og viste sin høje klasse og tankede noget tiltrængt selvtillid.
Danmarks forsvar ser rigtig stærkt ud – særligt med Line Haugsted som styrkvinde. Og inde bag forsvaret er Sandra Toft i ekstraordinær god form og ligner en spiller, der ikke er i stand til at levere en dårlig præstation.
Landstræner Klavs Bruun Jørgensen viste sig fra sin handlekraftige side og bragte de rigtige spillere i spil på de rigtige tidspunkter. Samtidig var det rigtig set af landstræneren at sænke tempoet i det danske spil, så antallet af tekniske fejl var på et mere acceptabelt niveau.
Dermed bærer Klavs Bruun selv en god del af æren for, at de to point kom i hus, så håbet om avancement stadig er intakt, og han i første omgang blev fri for at forholde sig til sin egen fremtid, en kikset OL-kvalifikation og al den øvrige elendighed, som manglende dansk avancement vil føre med sig.
Og så er det nej-hattens tur.
Virkeligheden er stadig, at Danmark har bragt sig selv i en frygtelig situation.
Danskerne SKAL slå Frankrigs verdens- og europamestre for at gå videre ved dette VM. For at undgå en pinlig exit og nogle ydmygende kampe mod sekunda-nationer i taberturneringen Presidents Cup.
Spillerne fokuserer selv på, at skæbnen ligger i deres egne hænder. Det skal de naturligvis også, men det ændrer ikke på, at udsigten skræmmer.
Jeg har skrevet det tidligere, og jeg gentager gerne mig selv. Hvis Frankrigs guldfavoritter rammer sit topniveau, så kan Danmark ikke slå dem. Det er ikke uden grund, at franskmændene har vundet de sidste to slutrunder, hvor danskerne er blevet nummer seks og otte.
Heldigvis har Frankrigs spil været alt andet end très bien indtil videre ved dette VM. Derfor er det bestemt ikke umuligt, at danskerne kan overraske. Men hvis Les Bleus’ fremmeste håndbolddøtre har den rigtige motivation og gejst – som de så ud til at have i onsdagens sejr over Tyskland – så er det en overordentlig stor mundfuld.
Hele situationen er en smule tragikomisk, for et nederlag til Frankrig kan isoleret set ikke være en skuffelse. Dertil er franskmændene for gode. Så det er de absurd mange fejl – og pointtab, naturligvis – mod Sydkorea og Tyskland, som kan ende med at gøre VM til et dystert kapitel i dansk håndbolds annaler.
Jeg ville så gerne sige, at jeg er optimistisk på landsholdets vegne, men at påstå andet, end at Frankrig er relativt stor favorit på fredag, ville være latterligt og utroværdigt.
Hvis Danmark skal levere overraskelsen og kæmpe sig videre til mellemrunden, kommer det til at kræve en god sjat fransk arrogance, og et dansk hold, som sætter handling bag ordene om, at de har udviklet sig markant både mentalt og spillemæssigt.
Ja, det kommer helt simpelt til at kræve den største bedrift i Klavs Bruuns tid som landstræner.
Og så er det desværre ikke engang sikkert, at det er nok…
